Personer

“Skriftestolen” handler om tre personer: Markisen, hans kone og arkitekten, der er hendes elsker. De har alle tre det tilfælles, at de gemmer på hemmelige drifter under den pæne, fornemme overflade. 

Markisen Antonio Carracciolo

Antonio Carracciolo er markise. Det vil sige, at han er adelig. Han er altså en fornem mand fra samfundets top. Han bliver også beskrevet som en alvorlig mand:

Den ene var en mand på omtrent femogtyve år, stor, stærktbygget, bredskuldret, med et alvorligt ansigt, hvori ingen lidenskab syntes at have sat sit præg; det var don Antonio Carracciolo, markis d’Arena.

På overfladen ligner han altså en mand, der ikke er specielt lidenskabelig. Han er beskrevet som en meget maskulin type og ligner ikke en mand, der gemmer på store, voldsomme følelser. Hans ansigt har normalt meget ”rolige træk”, siger fortælleren. 

Det rolige, lidenskabsløse ansigt ændrer dog karakter, da han hører sin kone gå til bekendelse i skriftestolen. Han bliver ”stiv og marmorhvid i ansigtet”. Han formår dog at skjule den sande årsag til sin stivnen for sin ven, arkitekten Balzetti.

Markisen skjuler sin vrede under en overvældende ømhed 

Den næste morgen demonstrerer han igen, hvor uhyggeligt dygtig han er til at skjule de sande lidenskaber og drifter, der rører sig i ham. Det gør han under dække af at være meget venlig og imødekommende. 

Det lykkes ham at afsløre sin kones utroskab og slå elskeren Balzetti ihjel, uden at lade sin jalousi og sit raseri komme til udtryk i måden han taler og bevæger sig på. Han virker tværtimod munter, spøgefuld og blid, mens han kvæler elskeren.

Han viser sig altså i stand til at begå en grum handling uden at fortrække en mine. Det virker meget uhyggeligt, ikke kun fordi mordet i sig selv er uhyggeligt, men fordi der er en voldsom splittelse mellem hans rolige, ordentlige overflade og de forbudte drifter og lidenskaber, der i al hemmelighed r...