Analyse

På de følgende sider finder du vores hjælp til analyse af “Perikles’ gravtale”, der er nedskrevet af Thukydid i 2. bog af hans historieværk. Perikles, der var en ledende politiker i antikkens Athen, holdt talen i forbindelse med gravlæggelsen af de første døde athenere i den peloponnesiske krig mod Sparta.

Vi har en side om talens opbygning og en side, hvor vi går i dybden med dens temaer og budskaber. Dernæst ser vi nærmere på retorisk analyse af talen, og endelig har vi hjælp til at analysere den som en historisk kilde. De tre første sider henvender sig primært til faget Oldtidskundskab og den sidste til Historie.

Bemærk: Vi benytter Adams Schwartz’ oversættelse fra 2020. Den findes bl.a. på Oldportalen under titlen, "Thukydid: Perikles' Gravtale (2. bog, kap. 34-46)". 

Der findes forskellige oversættelser og udgaver af talen. Derfor stemmer ordlyden af citaterne, vi bringer, ikke nødvendigvis med den udgave, du sidder med. Men indholdet er det samme, så du kan sagtens bruge analysehjælpen alligevel.

Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:

Athens samfund og demokrati som tema

Da Perikles holdt talen i 430 fvt, var Athen på højdepunktet af sin politiske magt og samfundsmæssige udvikling. Og talen indeholder en interessant beskrivelse af Athens samfund.

Den centrale del af Perikles’ tale består i en lovprisning af Athens samfund og demokrati. Han fremhæver demokratiet som den bedste styreform, der er “et eksempel til efterfølgelse” (37, 1) og “et mønster for hele Hellas’ dannelse” (41, 1). 

En del af talens budskab er, at demokrati er bedre end de to andre udbredte styreformer, tyranni (eneherredømme) og oligarki (fåtalsstyre), som var styreformen i Sparta. Årsagerne er, ifølge Perikles, at demokratiet er mere retfærdigt, skaber mere velovervejede beslutninger og ...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind