Perikles' gravtale

Vores analysehjælp til “Perikles’ gravtale” går i dybden med talen, som optræder i 2. bog af Thukydids historieværk om den peloponnesiske krig. Gravtalen er som regel pensum i faget Oldtidskundskab i gymnasiet og kendes også som "Perikles' mindetale over de faldne athenæere". Teksten bruges også i Historie, hvor den analyseres som historisk kilde.

Talen er en del af Thukydids afsnit om krigerbegravelse i Athen. Thukydid gengiver den gravtale, som politikeren Perikles holdt i år 430 f.Kr. over de første døde soldater i den peloponnesiske krig.

Indhold:

Vi benytter Adams Schwartz’ oversættelse af Thukydid, Den peloponnesiske Krig, 2. bog fra 2020.

Her kan du læse et uddrag af indholdet:

Officielt er “Perikles’ gravtale” en begravelsestale og en hyldest til de faldne soldater, der døde i det første år af den peloponnesiske krig. Men andre temaer fylder i realiteten mere. Det gælder især Athens storhed, demokratiets styrke og athenernes frihed og fremragende egenskaber.

Derfor kan man sige, at talens formål ikke først og fremmest er at hylde de afdøde, men at hylde Athen og demokratiet samt at styrke athenernes moral og tro på egne evner. Det var særligt vigtigt, da talen blev holdt, fordi Athen var i begyndelsen af den afgørende krig mod ærkefjenderne fra Sparta. Altså den peloponnesiske krig. Så selvom talen er en gravtale til de afdøde og deres familier, er den i mindst lige så høj grad en krigstidstale og motivationstale, henvendt til alle athenere.

Talens afsender er Perikles, der var den ledende politiker i Athen ...