Stednavne
Her finder du en kort forklaring på geografiske stednavne fra antikken, dvs. den græske og romerske oldtid. Vi har de vigtigste stednavne med, som du kan støde på i faget Oldtidskundskab. Du kan desuden se et kort over det græske område i oldtiden, hvor mange af stednavnene optræder.
Akropolis
Betyder egentlig ’byen på højen’. Et helligt område i en græsk polis og byens religiøse centrum, hvor de vigtigste templer fandtes. I dag er ordet Akropolis ofte lig med Athens Akropolis, hvor ruinerne af Parthenontemplet bl.a. findes.
Argos
En oldgræsk polis (bystat) på Peloponnes (se kortet). Argos var en mægtig bystat i mykensk tid (ca. 1200 f.Kr.) og i arkaisk tid (ca. 700-500 f.Kr.). Fra klassisk tid og frem spillede byen en lidt mindre rolle.
Artemision
Den nordligste spids af den græske ø Euboia, hvor grækere og spartanere udkæmpede et søslag i år 480 f.Kr. under perserkrigene.
Athen
Den dominerede bystat i antikkens Grækenland, især på det kulturelle og vidensmæssige område. Dvs. når det gælder filosofi, retorik, politik, drama, kunst og arkitektur. I perioden ca. 480-405 f.Kr. var Athen også en dominerende militær magt. (Se kortet).
Mere om Athen.
Attika
Den halvø i det sydlige Grækenland, hvor Athen ligger (se kortet).
Delfi
Et centralt helligsted på det græske fastland med et vigtigt tempel for Apollon (se kortet). Stedet var især kendt for at have et orakel (en spåkvinde kaldet Pythia), der havde forbindelse til guden Apollon.
Gymnasion
En skole for unge mænd, som fandtes i enhver polis (bystat). De unge mænd var nøgne og trænede i kropsøvelser som fx brydning, men også i musiske fag. Ordet g...