Styreformer
Indhold
Typer af styreformer i antikken
I antikken, den græske og romerske oldtid, findes grundlæggende tre typer politiske styreformer:
- Enevælde, nærmere bestemt kongedømme, tyranni og kejserdømme.
- Fåmandsvælde, nærmere bestemt aristokrati (adelsvælde) og oligarki (fåtalsstyre).
- Folkestyre, der på græsk hedder demokratia (demos = folk, kratos = styre).
Tyranni, kongedømme, kejserdømme (enevælde)
- Tyranni betyder ‘enevælde’.
- Det er ikke helt det samme som kongedømme, for tyrannen kan være en almindelig borger, som de andre borgere bakker op om.
- Tyranni er oprindeligt ikke et negativt begreb. Men det blev det efter den såkaldte tyran-tid, som var ca. 650-500 f.Kr. i Grækenland:
- I begyndelsen havde mange af tyrannerne i de græske bystater opbakning fra folket.
- Efterhånden blev tyrannerne grusomme ledere, der kun kæmpede for at bevare deres egen magt. Da gjorde folket og adelen oprør.
- Ofte forsøgte tyrannerne at gøre magten arvelig fra far til søn som i et kongedømme, men tyran-slægterne holdt ikke længe.
- I et kongedømme er enemagten enten nedarvet fra far til søn, eller adelen (overklassen) vælger kongen fra egne rækker.
- Kejserdømme er det samme som kongedømme, men med den forskel, at kejseren er enehersker over et helt imperium. Dvs. en række lande, som kejseren (eller
