Klima og kommuni­kation

Her får du hjælp til at skrive en analyserende artikel om klima og kommunikation. Opgaven kommer fra skriftlig eksamen i Dansk A på HF, den 19. maj 2020. Den går ud på at analysere og fortolke debatindlægget “‘FUCK YOU’ til moder natur: Vi ses på Mars, når klimaet går amok og lokummet eksploderer” af Jacob Skyggebjerg. Derefter skal du perspektivere og inddrage videoklippet “Klimastrejke” med Michael Schøt.

I din analyserende artikel skal du overordnet undersøge forskellige måder at påvirke modtagere i klimadebatten. Det skal du konkret gøre ved at analysere og fortolke debatindlægget. Derefter skal du lave en perspektivering til videoklippet, hvori du også vurderer, hvordan det udnytter sit medie til at påvirke. 

Opgavehjælpen guider dig til en analyse og fortolkning af “‘FUCK YOU’ til Moder Natur”, og du får også hjælp til at inddrage “Klimastrejke” på en relevant måde i din perspektivering. Vi hjælper dig også med at forstå opgaveformuleringens krav og finde en vinkel på din artikel, ligesom du får et resumé af hver tekst.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag fra opgavehjælpen.

Personifikation af klimaet antyder, at der intet er at stille op

Et af Skyggebjergs markante virkemidler er en personifikation af klimaet. Han fremstiller det som en farlig modstander, som vil at ødelægge vores liv og ikke tager hensyn til, hvad vi tænker og siger om det:  

Kun kan vi være sikre på, at klimaet vil te sig nådesløst. Baljen er for længst flydt over, nu fosser vandet bare stærkere og stærkere. Klimaet tager ikke hensyn til, om det er søndag, om I har tømmermænd, om bedstemor ligger for døden. Det tager ikke hensyn til, om bedstemor kan løbe som en hest. Du kan ikke stikke af fra klimaet i din Porsche.

Her fremstiller han klimaet som en hensynsløs modstander, men samtidigt udstiller han almindelige menneskers og politikeres klimaskepsis. Det gør han med en omskrivning af de to talemåder “snakke for sin syge moster”, som betyder at komme med dårlige undskyldninger, og “lyver stærkere, end en hest kan rende”, som betyder “at komme med store løgne”. 

Selvom han ikke helt har styr på de oprindelige talemåder og erstatter moster med bedstemor, så bruger han dem til at fremstille klimaskeptikernes tanker som dårlige undskyldninger og løgne. Men han pointerer også, at det ikke nytter noget, for uanset hvor rige vi er (fx rige nok til at have en Porsche), så er klimaet for stærk en modstander. 

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Klima og kommunikation

[1]
Bedømmelser
  • 01-05-2021
    Givet af 3.g'er på STX