Analyse

Her finder du vores analyse af Karen Blixens novelle ”De blå øjne”. Vi gennemgår de vigtigste elementer i teksten punkt for punkt. Dermed giver vi dig et godt samlet overblik over hele teksten.

I din egen analyse behøver du ikke at komme ind på alle punkterne. Derimod er det vigtigt, at du skaber en tydelig rød tråd i din analyse. Der skal nemlig altid være en tydelig sammenhæng mellem de forskellige punkter, som du vælger at fokusere på. Hvis en konkret analytisk pointe ikke er relevant for den vinkel, du har lagt på teksten, er den ikke nødvendig at have med i din analyse.

Det første punkt i vores analyse er personerne i novellen. Her er skipperen og Sofie de vigtigste. Skipperen fremstilles positivt, mens Sofie fremstilles som både smålig og jaloux. Vi ser på, hvilken betydning det har, at der er store modsætninger mellem Sofie og galionsfiguren, selvom de tilsyneladende ligner hinanden meget.

Herefter ser vi på miljøet, som vi generelt får ganske lidt information om. Der er dog både et miljø hjemme i Helsingør og et miljø ude på skibet på havet. Begge miljøer beskrives neutralt, og vi ser på, hvilken virkning det har.

I forhold til novellens sprog og symboler har vi fokus på den høje sproglige stil i ”De blå øjne”. Vi ser på, hvilken virkning den høje stil har. Vi undersøger også, hvordan der bliver brugt billedsprog i novellen. Her er det især besjælinger og sammenligninger, vi fokuserer på. Endelig analyserer vi et af tekstens vigtigste symboler ved at se nærmere på, hvilken betydning galionsfiguren kan have.

Herefter ser vi på novellens fortælleteknik. Fortælleren i ”De blå øjne” er en alvidende tredjepersonsfortæller. Vi ser på, hvilken virkning den type fortæller har. Vi undersøger også, hvad det vil sige, at ”De blå øjne” har kombineret indre og ydre synsvinkel. Her kommer vi bl.a. frem til, at kombinationen giver mulighed for både at have det store overblik over fortællingen og samtidig komme tæt på personerne. Endelig giver vi et bud på, hvilken virkning det har, at novellen er fortalt med bagudsyn, og at der primært bruges panoramisk fremstillingsform.

I forhold til kompositionen er ”De blå øjne” bygget op som en lineær, kronologisk fortælling. Den begynder med en klassisk præsentation, hvor vi bliver introduceret for tekstens hovedpersoner, miljø og gennemgående konflikt. Herefter kommer vendepunktet, som er, da Sofie udskifter safirerne med blåt glas. Til sidst kommer en lukket slutning, som giver os tekstens morale. Igennem afsnittet ser vi løbende på, hvilken virkning det har, at teksten er bygget op på den måde.

Til sidst undersøger vi, hvordan ”De blå øjne” forholder sig til novellegenrens kendetegn. Vi forklarer, at teksten har mange af den typiske novelles genretræk, men at der også er mange træk i teksten, som får den til at minde om et eventyr. Vi ser på, hvilken virkning den form for sammenblanding af genrer har for vores forståelse af teksten.

Inden du læser vores analyse, anbefaler vi dig at læse og prøve at besvare de arbejdsspørgsmål, som vi har lavet til teksten. Det giver dig nemlig mulighed for at øve dig i at analysere selv, før du bliver præsenteret for vores analyse. Du skal være opmærksom på, at selvom vi har lavet en grundig analyse, så kan der godt være relevante elementer, som vi ikke er kommet ind på. Du kan derfor godt beskæftige dig med andre ting i din analyse, end vi gør. Du skal bare altid huske at begrunde dine analytiske pointer i teksten.

Du kan bruge analysehjælpen i din forberedelse til almindelig undervisning, til eksamen og prøver, eller hvis du skal skrive opgave om ”De blå øjne”.

Se også vores webbog om novelleanalyse, hvor vi forklarer, hvordan du bedst muligt analyserer en novelle.