Genretræk
”De blå øjne” er på flere måder en typisk novelle
En novelle er kendetegnet ved at være en kortere fortælling med en begyndelse, en midte og en slutning. Som regel er der en form for vendepunkt i løbet af teksten, hvor handlingen afgøres.
På disse punkter lever ”De blå øjne” op til novellegenrens kendetegn. ”De blå øjne” har nemlig netop en begyndelse, en midte og en slutning. Der er også et vendepunkt i teksten. Det er, da Sofie bag skipperens ryg vælger at skifte safirerne ud med glas. Herfra er der ingen vej tilbage, og handlingen går, som den må gå.
Den typiske novelle er også karakteriseret ved, at der kun optræder ganske få personer i den. Sådan er det også i ”De blå øjne”. Her er der kun tre personer, som vi for alvor hører noget om: Skipperen, Sofie og finnekonen. Herudover nævnes nogle få andre personer meget kort, som fx billedskæreren og den gamle indiske konge samt skipperens kolleger, som holder fest for ham. Men de spiller en minimal rolle i teksten og kan derfor ikke opfattes som vigtige personer.
Et andet af genrekravene til en novelle er, at den som udgangspunkt udspiller sig i et realistisk miljø. Det lever ”De blå øjne” op til på den måde, at vi får helt konkrete stedsangivelser, som findes i virkeligheden. Sofie og skipperen bor i Helsingør, og alle de steder, som skipperen rejser hen, findes også: Spanien, Guldkysten og Ostindien (en gammel betegnelse landområderne øst for Afrika, ud mod det Indiske Ocean).
Endelig er der som regel en form for konflikt mellem personerne i den typiske novelle. I ”De blå øjne” er konflikten centreret omkring skipperen og Sofie. Sofie e...
