Komposition

Kaldes også opbygning.

Handlingen er bygget op som et lineært forløb

Handlingen i ”De blå øjne” er bygget op som et lineært forløb. Det betyder, at handlingen er sammenhængende og foregår kronologisk. Det vil sige, at der bliver fortalt om begivenhederne i samme rækkefølge, som de har fundet sted i.

Overordnet set består ”De blå øjne” af tre dele: En begyndelse, en midte og en slutning. I begyndelsen af novellen møder vi de to hovedpersoner. Vi får at vide, at skipperen får lavet en galionsfigur til skibet, som ligner Sofie. Sofie selv er dog ikke smigret, men derimod jaloux på galionsfiguren. I begyndelsen får vi altså præsenteret hovedpersonerne og den gennemgående konflikt i teksten, nemlig Sofies jalousi på galionsfiguren.

Herefter følger tekstens midte. Det er her, selve handlingen udspiller sig. Her sejler skipperen først til Ostindien, hvor han får de to safirer. Da han kommer hjem, er Sofie meget utilfreds over, at han ikke giver safirerne til hende, men derimod har brugt dem som øjne til galionsfiguren. Den utilfredshed fører til tekstens vendepunkt eller point of no return. Vendepunktet er nemlig, da Sofie vælger at få udskiftet safirerne i galionsfiguren med blåt glas. Herefter er der ingen vej tilbage, og handlingen må gå sin gang. Vi uddyber vendepunktet lidt længere nede på siden.

Efter vendepunktet fortsætter handlingen. Sofie begynder at få dårligt syn, og hun henvender sig til den gamle finnekone for at få hjælp. I forbindelse med den gamle finnekone har vi noget, der minder om et flashback. Vi får nemlig at vide, at finnekonen befinder sig:  

i Helsingør, efter at for næsten hundrede år siden kong Frederik V. ved sin tronbestigelse havde ønsket at lade alle sine to rigers undersåtter stede for sit ansigt og havde sendt bud også efter dem, der boede allerlængst mod nord, så at han kunne lære deres klædedragt, steder og sange at kende.

Her får vi noget at vide om finnekonens fortid. Det betyder, at det lineære forløb brydes en smule. Informationen om hendes fortid har dog ikke noget med hovedpersonerne at gøre, og det påvirker heller ikke handlingens forløb. Derfor kan vi stadig godt sige, at handlingen overordnet set fortælles kronologisk.

Slutningen på teksten er der, hvor vi får at vide, at skipperens skib ikke kommer tilbag...