Personkarakteristik

Skipperen fremstilles positivt

Overordnet set fremstilles skipperen som et sympatisk menneske. Han er ung, og han har været så dygtig og flittig, at han har fået sit eget skib. Herudover er han også meget forelsket i sin unge kone, Sofie. Det giver sig bl.a. udtryk i, at han navngiver sit skib ”Den smukke Sofie”. Han får endda lavet en galionsfigur til skibet, der ligner Sofie. Vi får også at vide, at han tidligere har taget en søndagskjole med hjem til hende fra Spanien. Han er altså betænksom over for hende og tænker på hende, når han er ude for at sejle.

Han lader generelt til at være kærlig over for hende. Han kalder hende ”min bedste lille ven i verden” og ”min sukkertop”, og han siger, at han elsker hende. Han kysser hende også kærligt farvel, da han rejser afsted igen. Herudover kan han godt rumme, at hun er jaloux på galionsfiguren. Til det siger han:

En sømand har et stort og groft hjerte, som han har en stor, grov næve, det kan nemt rumme to smukke piger på én gang. Ja det kan rumme alle verdens piger, og velsigne jer dertil, fordi I er så glatte og lette og nette. Men så velsigner jeg også dig, fordi du har sådan et lille bitte bitte hjerte, at det ikke har plads til mere end én mand, ja ikke engang til en hel mand, men noget af ham vil altid stikke udenfor, og så sukker du og siger: ”Hvorfor skal han da også have det og det?” Men du ved dog godt, at når jeg vil have et kys, kommer jeg hjem til Helsingør.

Han elsker hende altså, også selv om hun ifølge ham har et ”lille bitte bitte hjerte”. Selv om han ikke føler, at hun kan rumme hele ham, er det stadig hende, han kommer hjem til, når han ”vil have et kys”.

Skipperen fremstilles altså positivt. Den positive fremstilling viser os, at fortællerens sympati ligger ved skipperen. Dog får vi ikke så mange informationer om ham og især ikke om hans indre følelsesliv og tanker. Derfor fremstår han som en temmelig flad karakter i teksten. Det gør, at vi ikke for alvor identificer...