Sprog
Den sproglige stil i ”De blå øjne” er høj
Den sproglige stil i ”De blå øjne” er høj. Det ser vi især i den komplicerede sætningskonstruktion. Karen Blixen bruger generelt meget lange sætninger med mange indskudte led, og det er også tilfældet i ”De blå øjne”.
Det er der et rigtig godt eksempel på i begyndelsen af teksten. Her bliver det beskrevet, hvordan skipperen får lavet en galionsfigur, som ligner Sofie:
Og han fik en billedskærer i Dragør til at skære ham en galionsfigur til skibet, så lig den virkelige Sofie som han kunne gøre den, malet rosa og himmelblå, – efter hendes egen søndagskjole, som han året før havde bragt hjem til hende fra Spanien, og med de lange krøllede lokker, som den unge skippermadam selv om dagen skjulte under en ærbar lille hvid kappe, bølgende bagud som om vinden legede med dem, og forgyldt med ægte bladguld.
Umiddelbart får vi i dette tekststykke en beskrivelse af, hvordan galionsfiguren ser ud: Den ligner Sofie, den er malet rosa og himmelblå, og den har langt krøllet hår, som er forgyldt med bladguld. Men vi får også en del andre informationer, som ligesom bliver ”flettet ind” eller ”skudt ind” i beskrivelsen af galionsfiguren. Vi får fx at vide, at skipperen har haft en søndagskjole med hjem til Sofie fra Spanien. Vi får også at vide, at Sofie plejer at skjule sit hår. En enkelt sætning bliver på den måde meget informationstung, fordi der er mange underordnede og indskudte led i sætningen.
Personernes måde at tale på er også præget af en høj sproglig stil. Det ser vi fx, da skipperen på et tidspunkt beskriver galionsfiguren for sin kone:
”Er hun ikke dejlig?” sagde han. ”Bestandig lidt forud for mig selv træder hun den blå bølge som i en dans. Hun ler ind i snestormen og blinker ikke i det salte havskum. Skulle jeg nogensinde være bange for at følge efter hende?"
Her gør skipperen faktisk brug af besjæling i sin beskrivelse af galionsfiguren. Han omtaler den som en ”hun” og giver den menneskelige egenskaber som fx at kunne le og blinke. Godt nok er det normalt, at sømænd omtaler deres skibe og galionsfigurer som hunkønsvæsener, men skipperen går skridtet videre, når han også tillægger galionsfiguren menneskelige egenskaber som fx at kunne danse.
Hans beskrivelse af galionsfiguren får dermed et poetisk præg, og man kan spø...
