Personer

Selvom kardinal Salviati er novellens egentlige hovedperson, giver det mening at begynde personkarakteristikken med at fokusere på hans forældre, prinsesse Benedetta og prins Pompilio. Det er også sådan, kardinalen selv begynder sit svar på spørgsmålet om, hvem han er.

Her kan du læse et uddrag fra personkarakteristikkerne:

Prinsen hader roen og isolationen. Det er hårdt for prinsen at leve så langt fra det rampelys, som han er vant til. Det føles som et stort offer, at han ikke længere er centrum i fine middage og vigtige møder. Det lange cølibat føles også som en tung byrde. Han begynder at føle sig som en martyr, som Gud har udvalgt til at gennemleve store prøvelser:

Mens han lyttede til Don Lega og siden betænkte hans ord, kom det til at stå ham klart, at han i sin sørgelige stilling, uforstået af sin kone, ramt af uheld i sin søn og arving, forvist fra de ophøjede kredse, hvori han så smukt havde hævdet sig, og i sin manddoms kraft dømt til cølibat, af himlen havde fået pålagt et ganske særligt ophøjet kors. Inden længe så han sig selv som udvalgt martyr på jorden og som vordende helgen.

Kedsomheden i bjergene fører altså prinsen til en slags religiøs vækkelse. Han beslutter, at hans næste søn skal opdrages til at træde ind i kirkens tjeneste. Det fører til en konflikt med prinsessen, som mener, at sønnen skal opdrages til at blive kunstner. Konflikten forsvinder i første omgang, da prinsessen føder tvillinger. Men da den ene af tvillingerne dør i en brand, opstår konflikten på ny.