Komposition

Indledningen i rammefortællingen præsenterer tematikken

”Kardinalens første historie” begynder og slutter i en rammefortælling. Situationen er, at en kvinde, der bliver kaldt ”damen i den sorte kjole” gennem en periode har skriftet hos kardinal Salviati.

Nu skal damen rejse bort, og det er ikke sikkert, at hun nogensinde vil se kardinalen igen. Hun benytter derfor denne sidste lejlighed til at spørge ham om nogle af de ting, som ligger hende på sinde. Novellen begynder således med et spørgsmål, som slår novellens eksistentielle tematik an:

„Hvem er, De?” spurgte damen i den sorte kjole kardinal Salviati. Kardinalen så op, mødte hendes blik og smilede.

Det er et meget stort spørgsmål, damen stiller. Det er et eksistentielt spørgsmål, der handler om identitet. Derfor tager kardinalen også et meget langt tilløb, inden han kaster sig ud i en lang fortælling, som skal besvare spørgsmålet. Det er altså vigtigt at huske, at kardinalens historie er et forsøg på at besvarespørgsmålet om, hvem han er. Kardinalen forklarer, at han kun kan fortælle sin historie, hvis han lader, som om han fortæller om en anden:

Og tillad mig da nu, i overensstemmelse med min naturs blufærdighed, at tale om mig selv som om jeg talte om en anden, og på klassisk manér at besvare Deres spørgsmål ved at fortælle Dem en historie.

Det har også stor betydning. Det er nemlig en forsmag på kardinalens syn på menneskets forhold til dets egen skæbne, som senere bliver udfoldet mere detaljeret. Der går lang tid, inden det bliver tydeligt, hvad fortællingen overhovedet har med kardinalen at gøre. Men det er vigtigt at have rammen med i baghovedet, hvis man skal forstå betydningen af hovedfortællingen....