Fortælleteknik

Digtet skifter mellem en tredje- og en andenpersonsfortæller

Digtet ”Jens Vejmand” veksler mellem en tredjepersonsfortæller og en andenpersonsfortæller. Digtet indleder i første strofe med en tredjepersonsfortæller, der præsenterer Jens Vejmand:

Hvem sidder der bag Skjærmen
med Klude om sin Haand,
med Læderlap for Øjet
og om sin Sko et Baand?
Det er saamænd Jens Vejmand,
der af sin sure Nød
med Ham’ren maa forvandle
de haarde Sten til Brød.

Jens Vejmand bliver betragtet udefra af tredjepersonsfortælleren. Fortælleren beskriver uden at udlægge eller kommentere åbenlyst.

I strofe 2, 3 og 4 bliver fortælleren imidlertid til en andenpersonsfortæller. En andenpersonsfortæller er en fortæller, der siger ”du”, ligesom en førstepersonsfortæller er en fortæller, der siger ”jeg”. De tre strofer indledes alle med et vers, der tiltaler læseren direkte med et ”du”. I strofe 2 vågner du’et om morgenen og hører, at Jens Vejmand allerede er i færd med at hamre sten:

Og vaagner du en Morgen
i allerførste Gry
og hører Ham’ren klinge
paany, paany, paany,

I strofe 3 sidder du’et i en bondes hestevogn, som kører forbi Jens Vejmand på vej til byen. Du’et ser, at Jens Vejmands øjne løber i vand på grund af kulden, som han forsøger at beskytte sig imod ved at dække sine ben med halm. I strofe 4 ...