Jens Vejmand

I denne analysehjælp får du hjælp til at analysere digtet ”Jens Vejmand” af Jeppe Aakjær. Vi gennemgår de vigtigste elementer i teksten, som det er godt at have med i analysen. Derudover får du et resumé af teksten, baggrundsviden og hjælp til at perspektivere og fortolke teksten. I denne analysehjælp kan du også læse hele teksten med vores ordforklaringer og kommentarer til indholdet i de enkelte strofer.

Præsentation af teksten

Titel: ”Jens Vejmand”
Forfatter: Jeppe Aakjær
Genre: Digt

Jeppe Aakjær skrev ”Jens Vejmand” i 1905. Redaktøren Henrik Cavling fra avisen Politiken havde bedt Aakjær om at skrive en kronik, og Aakjær svarede med digtet om den fattige stenslager Jens Vejmand, der lider en hård og trist skæbne. Politiken bragte digtet d. 26. juni 1905. Digtet blev også trykt i Jeppe Aakjærs digtsamling Rugens Sange, som udkom i 1906. De fleste betragter samlingen som Aakjærs digteriske hovedværk.

Jeppe Aakjær blev født i 1866 og døde i 1930. Han var en af de centrale skikkelser i den litterære periode, vi kalder det folkelige gennembrud. Betegnelsen dækker over perioden 1900-1920 i dansk litteratur. Det folkelige gennembrud kommer altså i forlængelse af det såkaldte moderne gennembrud, der indledtes i 1871 med litteraten Georg Brandes’ krav om, at dansk litteratur skulle ”sætte problemer under debat”. Det folkelige gennembruds forfattere satte også problemer under debat, især de problemer, som plagede den fattige befolkning på landet. Det er ”Jens Vejmand” et rigtig godt eksempel på.

Uddrag

Herunder kan du læse et uddrag af vores analysehjælp:

Tema

”Jens Vejmand” beskæftiger sig med temaer som fattigdom, social ulighed og socialt ansvar. Digtet formidler det synspunkt, at samfundets mere velstillede borgere har et ansvar for at hjælpe de socialt udsatte.

Jens Vejmand kan hamre fra morgen til aften, men han bliver aldrig sin egen lykkes smed. Han gør, hvad han kan, men han formår ikke at forbedre sine livsvilkår. Den ”sure Nød” har tvunget ham ud i arbejdet som skærvehugger, og det er svært at arbejde sig op, når man først har ramt samfundets bund.