Rim og rytme

Digtet indeholder mange enderim og enkelte bogstavrim

”Jens Vejmand” bruger enderim i hver eneste strofe. Et enderim er, når den sidste stavelse i et vers rimer med den sidste stavelse i et andet vers. Vi kan som sagt se brugen af enderim i samtlige strofer, men som eksempel kan vi fremhæve strofe 5. De rimende stavelser er markeret med hhv. fed og understreget skrift:

Saa jævned han for andre
den vanskelige Vej,
men da det led mod Julen,
da sagde Armen nej;
det var saamænd Jens Vejmand,
han tabte Ham’ren brat,
de bar ham over Heden
en kold Decembernat.

Enderimene er placeret samme sted i hver strofe. Enderimene er altså en del af digtets faste form. Det bidrager desuden til regelmæssigheden, at alle enderim slutter med en trykstærk stavelse. Det giver et meget klart rim, i modsætning til enderim med tryksvag endelse, hvor det kan være mere vanskeligt at høre rimet.

Det andet rimpar i strofen er i øvrigt ikke et helt rent rim. Vokallyden i brat er lidt ’mørkere’ end i nat, men da trykket i begge ord er helt ens, og forskellen mellem de to a-lyde ikke er alt for stor, godtager vi det alligevel som et rim. Sådan er det også i strofe 6, hvor ”Bræt” rimer på ”slet”, selv om ordene altså ikke har helt identisk vokallyd.

Bogstavrimene er ikke brugt på en regelmæssig måde

Udover enderim indeholder ”Jens Vejmand” enkelte eksempler på den form for bogstavrim, vi kalder allitteration eller konsonantrim. En allitteration er, når flere ord efter hinanden begynder med den samme konsonant eller bare når den s...