Miljø

Det sociale miljø på landet er kendetegnet af stor ulighed

”Jens Vejmand” beskriver et landmiljø, hvor der er forskel på folk. Jens Vejmand befinder sig på samfundets absolutte bund. Han har et opslidende, ringeagtet arbejde. Han hugger sten til de veje, som fx de rige bønder kører på, når de skal til byen. Jens Vejmand bliver hørt og set, men han bliver ikke anerkendt.

Digtet optegner et socialt skel mellem Jens Vejmand og det omgivende samfund, der er mere velstillet. Det omgivende samfund er repræsenteret af det ’du’, der bliver tiltalt i strofe 2-4, samt det ’man’, der bliver nævnt i sidste strofe:

Det er saamænd Jens Vejmands.
Hans Liv var fuldt af Sten,
men paa hans Grav — i Døden,
man gav ham aldrig én.

Uligheden viser sig på flere måder. I strofe 2 er Jens Vejmand eksempelvis allerede i gang med sit arbejde, da digtets ’du’ vågner. Jens Vejmand kan ikke unde sig selv den luksus at sove så længe. Han må i gang, inden solen står op.

I strofe 3 viser uligheden sig ved, at digtets ’du’ kører til byen, trukket af bondens velnærede heste, mens Jens Vejmand må arbejde videre i kulden. Han må endda dække sig med halm for at holde på varmen. Uligheden viser sig også ved, at det formentlig er Jens Vejmands udhuggede sten, som er blevet brugt til at jævne den vej, som du’et kører på. Jens Vejmand letter på den måde andres tilværelse med sit arbej...