1. Shahada (trosbekendelsen)
Den 1. søjle i islam er trosbekendelsen. Den kaldes shahada på arabisk, som betyder “vidnesbyrd”. Trosbekendelsen er kortfattet og lyder således:
Trosbekendelsens to led gengiver de to absolut vigtigste ting i islams troslære:
- Allahs énhed (tawhid). Det betyder, at man som muslim kun tror på eksistensen af én gud. Islam er strengt monoteistisk og tager afstand fra enhver form for polyteisme. Desuden betyder det, at Allah er én og ikke består af tre personer som i den kristne treenighedslære.
- Muhammeds vigtighed. Muhammed er udvalgt af Allah til være budbringer (rasul) med den endegyldige åbenbaring (Koranen) til mennesker. Samtidig er Muhammed et eksemplarisk forbillede for muslimer, og muslimer skal stræbe efter at leve på samme måde som Muhammed (su...