[22]

Begreber

Her giver vi dig et overblik over de mest centrale begreber i og om islam, som du kan støde på i forbindelse med Religion C.

99 navne 

Muslimer mener, at 99 af Allahs navne er åbenbaret i Koranen. Alle navnene siger noget om Allahs egenskaber, fx “Den nådige” eller “Den barmhjertige”. De omtales også som Allahs smukke navne. Mange muslimer lærer navnene udenad og fremsiger dem i forbindelse med at de beder (se dikhr).

Abd 

Et arabisk ord, som betyder “tjener” eller “slave”. Det findes i mange muslimske navne, fx Abdallah, der betyder “Allahs tjener”. 

Abraham

Se Ibrahim.

Adam

Det første menneske, skabt af Allah. Betragtes i islam også som den første profet. 

Adhan 

Bønnekald. Det vil sige indkaldelse til de fem daglige tidebønnner. I muslimske lande udråbes de fra minareter, så alle kan høre det. Steder, hvor offentlige bønnekald ikke er muligt, foregår bønnekaldet inde i moskéen, eller der bruges apps eller særlige ure til at kalde til bøn.

Aisha 

Muhammeds tredje hustru og ifølge traditionen også hans yndlingshustru. Hun spillede en stor rolle i udviklingen af islam i årtierne efter Muhammeds død og kaldes nogle gange “De troendes moder”. Hun er et forbillede for sunni-muslimske kvinder, mens shia-muslimer har en negativ opfattelse af hende, fordi hun gik i krig mod Ali.

Al-Fatiha 

Navnet på den første sura i Koranen. Fatiha betyder “åbning”. Suraen er kun på syv vers og bruges ved de rituelle tidebønner (salat).

Al-Qaeda

En militant bevægelse, der består af et globalt netværk af islamister og jihadister. Bevægelsen blev stiftet i slutningen af 1980'erne som støtte for den arabiske modstandsbevægelse i krigen i Afghanistan imod Sovetunionen. I nyere tid er al-Qaedas erklærede formål at udrydde ikke-muslimske regimer samt at udrydde jøder og kristne.

Ali 

Ali var Muhammeds fætter, men også hans svigersøn gennem ægteskab med Muhammeds ældste datter, Fatima. Ali blev af nogle muslimer opfattet som Muhammeds retmæssige efterfølger (kalif), men blev først nogle årtier senere valgt som kalif. Sunni-muslimerne regner ham som den fjerde kalif, shia-muslimerne som den første imam. Opfattelsen af Ali spiller en afgørende rolle i splittelsen mellem shia- og sunni-islam.

Alim

En islamisk retslærd. Se ulama.

Allah

Allah betyder “Guden”. Navnet er en sammentrækning af den bestemte artikel (al) og ordet gud (ilah). Den bestemte artikel understreger islams stærke betoning af, at der kun findes én gud (tawhid).

Almisse

Se zakat og sadaqah.

Aya 

Er det arabiske ord for vers i koranen. Ayat i flertal.

Bederetning

Se qibla.

Burka

En dragt båret af nogle muslimske kvinder, der dækker hele kroppen og har et lille net foran ansigtet. Bruges især i...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind