Hooliganism
I denne topic guide kan du få hjælp til at arbejde med hooliganisme. Hooliganisme er et populært emne at inddrage i større skriftlige opgaver (fx SRP, SSO og SRO), men du kan også møde det i den daglige undervisning. Vores guide giver dig et grundigt overblik over emnet samt forslag til konkrete kildetekster, som du kan inddrage i dit arbejde. Bemærk at denne guide har fokus på hooliganisme i Storbritannien.
Fordi denne guide er særligt designet til brug inden for engelskfaget, har vi skrevet det meste af guiden på engelsk. Den afsluttende sektion om større skriftlige opgaver og tværfagligt samarbejde til sidst er dog skrevet på dansk.
Overblik
Helt tilbage fra antikkens verden kender man eksempler på, at store sportsbegivenheder har opildnet publikum til voldelige konfrontationer. Fodbold er bestemt ingen undtagelse fra dette fænomen.
De tidligste versioner af fodbold dukkede op i England i det 12. eller 13. århundrede, og dengang var der tale om en ekstremt voldelig sport med et meget løst regelsæt, som typisk førte til fysiske konfrontationer både på banen og blandt publikum. Sporten blev endda så notorisk, at det i en periode var forbudt ved lov at spille fodbold.
Efter fodbolden havde udviklet sig til sin mere moderne form i slutningen af 1800-tallet, var begivenhederne på selve banen typisk mindre voldelige, men blandt publikum var der fortsat konfrontationer, som kan ses som forløbere for det moderne hooligan-fænomen. Selve begrebet 'hooligan' opstod dog først i London i starten af det 20. århundrede. Oprindeligt havde ordet ikke forbindelse til fodbold, men blev brugt om generel bandeaktivitet i området.
I anden halvdel af det 20. århundrede tog hooligan-fænomenet for alvor fart. I 1970'erne begyndte de voldelige fodboldfans at blive langt mere organiserede, og der opstod en lang række af de såkaldte firms - organiserede grupper af hooligans, som dukkede op til deres holds kampe og opsøgte voldelige konfrontationer med rivalerne.
Problemet eskalerede i 1980'erne, hvor en række voldsomme hændelser gjorde, at særligt de engelske hooligans blev notoriske over hele verden. Den mest dramatiske begivenhed skete på det belgiske Heysel Stadion i 1985, hvor en gruppe engelske hooligans tiltvang sig adgang til rivalernes område, hvilket til sidst fik en mur til at vælte ned over en gruppe mennesker med mange dødsfald til følge. Efter denne begivenhed blev alle engelske klubber udelukket fra europæiske kampe i fem år.
I starten af det 21. århundrede var britisk hooliganisme generelt i tilbagegang, da der kom stærkere og stærkere sikkerhedsforanstaltninger ved stadionerne, samt skærpede straffe for vold og hærværk. Brugen af teknologi var også med til at dæmme op for fænomenenet - flere og flere stadions fik overvågningskameraer, så det blev svært at undgå straf, hvis man tog initiativ til vold og hærværk. Omvendt gav de sociale medier øget mulighed for, at de rivaliserende firms kunne organisere kampe i andre områder, hvor der var mindre bevogtning og overvågning, så volden flyttede sig i stigende grad ud af stadierne.
Der er blevet foretaget mange psykologiske og sociologiske undersøgelser af hooligan-fænomenet, som forsøger at forklare, hvorfor så mange unge mennesker bliver tiltrukket af denne voldelige subkultur. Konklusionen er typisk, at det involverer en række forskellige årsager, som spiller sammen - fx kommer hooligans ofte fra de lavere socialklasser, og de har i mange tilfælde et behov for relationer og tilhørsforhold, som de ikke får opfyldt andre steder i deres liv. Der er også etableret klare forbindelser mellem hooligan-bevægelsen og den yderste politiske højrefløj, og dermed kan hooliganisme også været et udtryk for en protest mod politiske udviklinger i samfundet.
