Dobbeltgængermotivet

Dobbeltgængermotivet er meget udbredt i romantistisk litteratur 

"Skyggen" er et af de bedste eksempler i dansk litteratur på brugen af dobbeltgængermotivet. Det betyder, at teksten handler om en person, der er spaltet i to. Den lærde mand er altså både repræsenteret af sig selv og af Skyggen. Vi kan også sige det sådan, at Skyggen er den lærde mands dobbeltgænger.

Dobbeltgængermotivet var almindeligt i den romantistiske litteratur fra 1800-tallet. Det var især udbredt i tysk og engelsk litteratur fra perioden, hvor hovedpersonen ofte havde en ond eller djævelsk dobbeltgænger. Når dobbeltgængeren viste sig, betød det uheld for hovedpersonen. Derfor er dobbeltgængermotivet ofte brugt i fortællinger om menneskets mørke sider.

Dobbeltgængeren blev brugt som et symbol på personlighedsspaltning eller personlig splittelse. Det skulle illustrere, at mennesket både rummer lyse og mørke sider eller gode og onde kræfter, og at de onde kræfter har det med at sejre, hvis ikke man passer godt på.

Motivet er kendt fra romantistiske forfattere som Adelbert von Chamisso (fx i "Peter Schlemihls vidunderlige historie" fra 1814), E.T.A. Hoffmann (fx i "Djævelens eliksir" fra 1816) og Edgar Allan Poe (fx i "William Wilson fra 1...