Genre og eventyrtræk

”Skyggen” har en del af eventyrgenrens typiske kendetegn

”Skyggen” har en del af eventyrgenrens kendetegn. Ét af eventyregenrens kendetegn er, at den fortalte tid foregår i en form for universel ”al-tid”. Det ser vi også i ”Skyggen, hvor vi ikke kan placere handlingen i en bestemt historisk tid. Der er desuden heller ikke nogen konkrete tidsangivelser i ”Skyggen”, der indikerer, hvornår eventyret helt præcist foregår. Det gør, at handlingen i eventyret ikke er bundet til én bestemt tid, og den virker derfor relevant til alle tider.

Eventyrgenren er også kendetegnet ved at have et eventyrligt miljø, hvor der fx kan indgå kongeriger med konger, dronninger, prinser og prinsesser. I ”Skyggen” er dele af miljøet et eventyrmiljø. Det drejer sig delvist om miljøet på kurbadet og især om miljøet i kongedatterens land. Her hører vi fx, at Skyggen danser med kongedatteren i den store balsal. I kongedatterens land hører vi også om slottet, som kongedatteren bor på, og om ”Skildvagterne”, der smider den lærde mand i fængsel.

Hovedpersonen i et eventyr skal desuden ofte klare tre eller flere prøver i løbet af handlingsforløbet. Det ser vi også i ”Skyggen”, hvor den lærde mand skal klare nogle prøver, da Skyggen opsøger ham igen. Det er en form for prøvelse for den lærde mand, at der ikke er nogen, der gider læse hans bøger om det sande, det gode og det skønne. Den lærde mand beslutter sig for at tage med Skyggen på kurophold, men det bliver en endnu større prøvelse for den lærde mand, og der bliver vendt fuldstændig om på rollerne mellem den lærde mand og Skyggen. Til sidst bliver han bedt om at være Skyggens skygge, men her magter den lærde mand ikke opgaven, og derfor ender han med at blive henrettet.

På den ene side følger ”Skyggen” eventyrgenrens typiske træk, fordi den lærde mand på en måde udsættes for tre prøver. På den anden side vender ”Skyggen” også op og ned på eventyrgenrens kendetegn, dels fordi det er en underlig form for prøver, hvor den lærde mand bare skal acceptere forskellige ydmygelser, dels fordi den lærde mand ikke klarer den sidste prøvelse, men siger fra og derfor må lade livet.

Det er et typisk eventyrtræk, at der er overnaturlige elementer til stede i teksten. Det kan vi også se i ”Skyggen”. Vi ser det særligt i besjælingen af den lær...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind