På de næste sider finder du en grundig og tekstnær analyse og fortolkning af ”Skyggen”, hvor vi gennemgår alle de punkter, der typisk er med i en eventyranalyse. Allerførst får du dog nogle arbejdsspørgsmål, som du kan bruge til at komme igang med din egen analyse, inden du læser vores.
I analysen her kommer vi ind på:
Husk, at du ikke nødvendigvis skal dække alle analysepunkter i din egen opgave. Her kommer vi ind på rigtig mange for at give dig et godt overblik over analysen, men du skal kun skrive om dem, din opgaveformulering kræver eller du selv synes er vigtigst. Det er også vigtigt, at du ikke blot lister dem op som en række punkter.
Uddrag
Her får du et uddrag fra vores analysehjælp:
Teksten har mange af kunsteventyrets kendetegn
”Skyggen” har mange af kunsteventyrets kendetegn. Ét af kunsteventyrets kendetegn er, at der er et meget detaljeret og levende sprog i modsætning til folkeeventyret, der er kendetegnet af at have et mere ”fladt” sprog med mange gentagelser. I ”Skyggen” er sproget meget kunstfærdigt og levende, hvilket vi fx ser i beskrivelsen af miljøet i de varme lande i begyndelsen af eventyret.
I folkeeventyr er slutningen næsten altid lykkelig, men det er den ikke altid i kunsteventyr. Slutningen i ”Skyggen” er ikke lykkelig, fordi det ender med, at den lærde mand bliver henrettet, da han ikke klarer den afgørende prøvelse. Fortælleren fremstiller det, som om det er lidt selvforskyldt, at den lærde mand ender som en skygge af sig selv. Vi får derfor ikke den helt store sympati for den lærde mand. Det er dog stadig en ulykkelig slutning, fordi den lærde mand ikke består sine prøver og derfor bliver henrettet af sin tidligere skygge.
Desuden er både den lærde mand og Skyggen beskrevet med en vis kompleksitet. De er ikke helt flade stereotyper, men lidt dybere eller rundere personer med modstridende følelser. Det ser vi fx i den lærde mands forhold til Skyggen, som han på den ene side er skeptisk overfor, men på den anden side gerne vil være venner med. Det er et typisk træk i kunsteventyr, at personerne er mere nuancerede end de stereotype figurer, vi kender fra folkeeventyr.
