[22]

Skyggen

I denne analysehjælp får du hjælp til at analysere og fortolke “Skyggen”. Kunsteventyret er skrevet af H.C. Andersen og udkom i 1847. 

Eventyret handler om en lærd mand, hvis skygge pludselig river sig løs og vandrer alene ud i verden. Mange år senere vender den tilbage, og gradvist indtager den nu rollen som menneske og herre, mens den lærde mand må finde sig i at være skygge og tjener. Da den lærde mand truer med at afsløre, at skyggen slet ikke er noget menneske, får den ham slået ihjel. 

Analysehjælpen indeholder:

Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:

Personifikation

Eventyret indeholder også én central personifikation, hvor noget abstrakt tillægges menneskelige egenskaber. I “Skyggen” bliver poesien personificeret, idet den bliver beskrevet som en mystisk, jomfruelig kvinde. Det har den virkning, at poesi fremstilles som noget smukt og ophøjet, men samtidig også som noget konkret, der er lettere at forstå. Poesi betyder egentlig digtekunst, men i dette eventyr kan vi også læse det som udtryk for en indsigt om verden.

En nat vågner den lærde mand og får et glimt af poesien: 

Han syntes at der kom en forunderlig Glands fra Gjenboens Altan, alle Blomsterne skinnede som Flammer, i de deiligste Farver, og midt imellem Blomsterne stod en slank, yndig Jomfru, det var som om ogsaa hun lyste.

Det er næppe tilfældigt, at det sker om natten, for på den måde sættes der lighedstegn mellem dét at drømme og dét at modtage poesiens gave. Det er, som om den lærde mand har befundet sig i et særligt følsomt og modtageligt stadie i søvnen, og derfor får han lov at se jomfruen. 

Den lærde mand forstår dog ikke, hvad det er, han ser. Først mange år senere forklarer skyggen ham, at den smukke kvinde var selveste poesien:

“Poesien!” raabte den lærde Mand! “ja, ja - hun er tidt Eremit i de store Byer! Poesien! ja jeg har seet hende et eneste kort Øieblik, men Søvnen sad mig i Øinene! hun stod paa Altanen og skinnede som Nordlyset skinner!”

Her bliver poesien igen personificeret som en kvinde. Den lærde mand forbinder forestillingen om poesien med skønhed og jomfruelighed, men også isolation (jf. “Eremit”). Skyggen er derimod ikke meget for at beskrive selve poesien. Den er mere optaget af at fortælle, hvilken indsigt den har fået, efter at den gik ind i poesiens hus. For Skyggen virker poesien altså som et middel til at opnå noget andet, mens den lærde mand virker interesseret i poesien som et mål i sig selv. Det viser, at han er en ægte romantiker.

Sammenligning

Eventyret indeholder også en lille håndfuld sammenligninger, der hjælper med at tydeliggøre og beskrive ting. Vi hører fx, at skyggen sætter “sine Been med de lakerede Støvler saa haardt, den kunde, ned paa Ærmet af den lærde Mands nye Skygge, der laa som en Puddelhund ved hans Fødder”. Sammenligningen af den nye skygge med en puddel viser, at den er langt mere loyal end den gamle skygge. Den bliver på sin plads, hvorimod den gamle skygge løsrev sig, selvom det er naturstridigt. 

En anden sammenligning beskriver fx den lærde mands oplevelse af, at ingen sætter pris på hans litteratur: “Hvad han talte om det Sande og det Gode og det Skjønne, det var for de Fleste ligesom Roser for en Ko!” Billedet antyder, at almindelige mennesker er dumme som køer, fordi de ikke interesserer sig for det sande, gode og skønne i livet.

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Skyggen

[22]
Bedømmelser
  • 02-05-2024
    Givet af Folkeskoleelev i 9. klasse
    Kunne være fedt med nogle eksempler på andre tekster man ville kunne perspektivere "Skyggen" til. Super hjælpsomt ellers. :)
  • 29-05-2024
    Givet af HF-elev på 2. år
  • 15-09-2022
    Givet af 3.g'er på STX
  • 15-08-2022
    Givet af HHX-elev på 3. år