Komposition

Kaldes også opbygning.

Tekstens komposition eksperimenterer med hjemme-ude-hjem-modellen

Opbygningen i ”Skyggen” eksperimenterer med hjemme-ude-hjemme-modellen. Et klassisk folkeeventyr har ofte en hjem-ude-hjemme-komposition, hvor hovedpersonen starter hjemme, er ude i midterdelen og vender hjem igen i slutningen. Den komposition kendes også fra mange kunsteventyr og fra dannelsesromanen, der var to meget populære genrer i 1800-tallet.

I ”Skyggen” starter den lærde mand med at være ude, da han befinder sig i de varme lande. Det bliver understreget, at den lærde mand ikke er hjemme, da han bliver omtalt som ”den Fremmede”. Herefter tager den lærde mand hjem for at skrive bøger om det sande, det gode og det skønne.

I slutningen af eventyret tager den lærde mand igen afsted, da han rejser med skyggen til kurbadet og derfra videre til kongedatterens land. Set fra den lærde mands perspektiv følger ”Skyggen” derfor ikke den klassiske komposition. Det understreges af, at den lærde mand til sidst ryger helt ud af historien, da Skyggen og kongedatteren beslutter at henrette ham.

Vi kan dog se den klassiske hjemme-ude-hjemme-opbygning, hvis vi ser det ud fra Skyggens perspektiv. I begyndelsen af eventyret følger Skyggen den lærde mand i syden. Herefter skilles de fra hinanden, da Skyggen vælger at blive væk fra den lærde mand. En del år senere opsøger Skyggen den lærde mand igen, hvorefter de følges ad til kurbadet og til kongedatterens land.

Vi kan derfor se en mere klassisk komposition, hvis vi læser eventyret fra Skyggens perspektiv. Den lærde mand ender dog med at dø, hvilket bryder lidt med den klassiske opbygning. Skyggen bliver dermed skilt fra den lærde mand i slutningen, da den lærde mand dør. Skyggen ender i det perspektiv ikke med at være ’hjemme’ hos sin gamle herre. Og dog kan vi fortolke slutningen sådan, at skyggen ender med at komme hjem, fordi den endelig har overtaget sin gamle herres plads som eventyrets hovedperson.

Virkning

Opbygningen i ”Skyggen” eksperimenterer med hjemme-ude-hjem-modellen. Fra den lærde mands perspektiv følger teksten ikke den klassiske komposition. Vi kan derimod sige, at teksten har en ude-hjemme-ud-komposition. Det er med til at underbygge pointen om, at den lærde mand er blevet en skygge af sig selv. Det skyldes, at den lærde mand er fremmed i begyndelsen af teksten, hvor han ellers ville være hjemme i en klassisk opbygning. Opbygningen understreger derfor, at den lærde mand er blevet fremmed for sig selv.

”Skyggen” følger dog den klassiske hjemme-ude-hjem-opbygning, hvis vi ser det fra Skyggens perspektiv. Det er dog en atypisk måde at bruge hjemme-ude-hjemme-modellen på, fordi vi starter med at følge den lærde mand i ”Skyggen”. Det gør, at eventyrets opbygning virker eksperimenterende.

Eventyret følger altså to modsatte kompositioner alt efter om vi ser det fra den lærde mand eller Skyggens perspektiv. Det underbygger, at Skyggen og den lærde mand er modsætninger, fordi selv kompositionen afspejler et modsætningsforhold mellem de to personer i eventyret.

Handlingsforløbet følger berettermodellen i meget grove træk

Berettermodellen er et forsøg på at forstå fortællinger på en skematisk måde. Det vil sige, at vi tilpasser forløbet i en fortælling til det generelle skema for fortællinger, som berettermodellen er. Ifølge dette skema vil en fortælling altid have et anslag, efterfulgt af en præsentati...