Mundtlig prøve
To prøveformer
Den mundtlige prøve i Matematik i 10. klasse kan foregå på to måder: prøveform A eller prøveform B. Spørg din lærer, hvis du er i tvivl om, hvilken prøveform du skal op til.
Prøven varer 2 timer og er en gruppeprøve, uanset om du skal op til prøveform A eller prøveform B.
Du kan læse mere om hver af de to prøveformer herunder.
Prøveform A
Den mundtlige prøve er en gruppeprøve, dvs. at du skal op til prøven som en del af en gruppe. Du skal være i gruppe med én eller to af dine klassekammerater.
Sådan foregår prøven
Gruppen trækker et ukendt prøveoplæg
Prøven starter med, at gruppen trækker et prøveoplæg. Hele gruppen skal arbejde med det samme oplæg.
Hvert oplæg indeholder en eller flere problemstillinger, som er dem I skal arbejde med under prøven. I skal arbejde med alle problemstillingerne i oplægget.
I har ca. 1½ time til at arbejde med problemstillingerne.
Problemstillingerne har ofte fokus på anvendelse af matematik, dvs. at problemstillingerne i mange tilfælde tager udgangspunkt i en situation fra virkeligheden, som kan bearbejdes med matematik.
Lærer og censor taler med jer flere gange i løbet af prøven
Mens I sidder og arbejder med problemstillingerne kommer lærer og censor forbi flere gange og taler med jer om jeres arbejde. Lærer og censor vil typisk tale med jer 3-4 gange i løbet af prøven.
Den første samtale vil typisk foregå sådan, at I præsenterer det oplæg, I har trukket, og hvad I vil starte med at arbejde med. Det kunne fx være "Vi har trukket oplægget Statistik og ambulancer. Der står bl.a., at vi skal undersøge, sammenligne og beskrive udviklingen i ambulancers responstider fra 2010 til 2012. Sammen med oplægget har vi fået nogle filer med ambulancers responstider fra både 2010 og 2012. Vi vil starte med at sammenligne de gennemsnitlige responstider, så vi bestemmer gennemsnittet for 2010 og for 2012. Vi tænker at bruge GeoGebra™ til at beregne gennemsnittene."
De næste gange lærer og censor kommer og snakker med jer, vil de formentlig bede jer om at fortælle, hvad I har arbejdet med, siden sidst de var forbi. Lærer og censor vil typisk også snakke med jer om
- de faglige begreber I bruger,
- hvordan I arbejder med problemstillingerne,
- hvilke overvejelser I har gjort jer undervejs og
- hvilke konklusioner I er nået frem til.
Sørg for så vidt muligt at bruge fagsprog under prøven, fx "vi vil bestemme trekantens areal" frem for "vi vil finde ud af, hvor stor trekanten er".
Ved den sidste samtale skal prøven rundes af, og her har du mulighed for at komme med nogle sidste afsluttende kommentarer.
Jeres lærer og censor kan både stille spørgsmål til gruppen generelt og til hver af jer i gruppen. Du kan altså godt opleve, at du får et spørgsmål stillet direkte til dig.
Både lærer og censor skal tage noter undervejs. Lærer og censor kan bruge noterne, når de skal beslutte sig for jeres karakterer. Det er altså ikke et dårligt tegn, at lærer og censor tager noter; de gør det for at kunne huske, hvordan I arbejdede med problemstillingerne.
Prøven varer 2 timer
Prøven varer ca. 2 timer i alt. Herunder kan du se et eksempel på en typisk tidsplan:
De første 5 - 10 minutter bruges på at hver gruppe trækker et oplæg og tager plads i lokalet.
De næste ca. 90 min (dvs. 1½ time) arbejder I med jeres prøveoplæg, mens lærer og censor ind i mellem kommer forbi og taler med jer.
De sidste 15 - 20 minutter bruger lærer og censor på at votere (dvs. vælge hvilke karakterer I skal have) og på at give jer jeres karakterer.
Tilladte hjælpemidler
Mens I arbejder med prøveoplægget, må I bruge de hjælpemidler, som jeres lærer har brugt i undervisningen og vist jer, hvordan man bruger, fx lommeregner, computerprogrammer (fx Excel eller GeoGebra™), matematikbøger, kompendier og formelsamlinger. Du må også medbringe dine noter og dine gamle opgavebesvarelser.
Hvis der er nogle bestemte steder i dine noter, matematikbøger, kompendier eller formelsamling, som du ofte bruger, eller hvor der står nogle vigtige begreber eller formler, så kan du markere siderne.
Du må også bruge papir samt skrive- og tegneredskaber under prøven.
Hvis du er i tvivl, om du må bruge et bestemt hjælpemiddel, så spørg din lærer inden prøven.
Karakterer
Du får én karakter for den mundtlige prøve. Karakteren er individuel, dvs. at du ikke nødvendigvis får den samme karakter som de andre i din gruppe.
Der kan være flere grupper til prøve samtidig
Mens du er oppe til prøve, kan der godt være andre grupper, der også er oppe til samme prøve. I må være op til 6 elever i lokalet på samme tid, så mens din gruppe arbejder med det prøveoplæg, I har trukket, så kan der være en eller to andre grupper, der arbejder med hver deres oplæg. De andre grupper må ikke arbejde med samme oplæg som din gruppe, så de sidder med nogle andre problemstillinger.
Forbered dig inden prøven
De prøveoplæg og problemstillinger, som I trækker til den mundtlige prøve, er ukendte, dvs. at du ikke får udleveret dem på forhånd. Du kan derfor ikke forberede dig på de specifikke problemstillinger.
Vi anbefaler, at du forbereder dig på prøven ved at læse op på de emner, som du har svært ved. Øv dig også gerne ved at løse opgaver inden for emnerne, så du får styr på begreberne og metoderne.
Da prøven er en gruppeprøve, så vil en stor del af prøven foregå ved, at I snakker om og diskuterer, hvordan I kan løse de problemstillinger, I har trukket. Vi anbefaler derfor, at du læser op sammen med andre, så du bliver vant til at bruge de faglige begreber og forklare din tankegang og de metoder, du bruger.
Løs gerne nogle opgaver i fællesskab, hvor I snakker om, hvordan I løser opgaverne, og hvorfor I løser dem på den måde. I kan fx bruge eksemplet Statistik og ambulancer fra undervisningsministeriet: Statistik og ambulancer. Kig kun på side 1 og side 3 - 4 (problemstillingerne og bilag 1 + 2), når I arbejder med oplægget. Side 2 (idéer) og side 5 - 6 (lærervejledning) er lavet til lærer og censor.
Øv dig på at bruge matematiske fagord, når du forbereder dig, på samme måde som du ville øve dig på at tale et fremmedsprog inden en prøve i faget.
Prøveform B
Den mundtlige prøve er en gruppeprøve, dvs. at du skal op til prøven som en del af en gruppe. Du skal være i gruppe med én eller to af dine klassekammerater.
Du skal lave en portfolio i løbet af 10. klasse
Hvis du skal op til prøveform B, så skal du samle en portfolio med skriftlige redegørelser i løbet af skoleåret. Hver redegørelse skal tage udgangspunkt i et undervisningsforløb, og du skal lave redegørelser til mindst 4 forløb.
Du kan lave dine redegørelser alene eller som en del af en gruppe. Redegørelserne skal være 2 - 5 sider inklusiv billeder, tabeller, figurer, grafer osv. Redegørelserne skal bl.a. indeholde problemstillinger, som I har arbejdet med i det tilhørende undervisningsforløb. I starten af skoleåret vil din lærer fortælle, hvilke krav der er til redegørelserne.
Hvis du har en redegørelse (eller flere), som du ikke har skrevet sammen med den eller de klassekammerater, som du skal til den mundtlige prøve med, så har I to valgmuligheder:
- I kan sammenskrive jeres forskellige redegørelser til én fælles, så I kan aflevere og fremlægge en fælles redegørelse.
- I kan aflevere og fremlægge hver jeres redegørelse.
Hvis du har lavet redegørelser til mere end 4 undervisningsforløb, så skal du og din gruppe i fællesskab udvælge 4 undervisningsforløb, som der skal trækkes lod mellem. Det undervisningsforløb, som udtrækkes, er udgangspunktet for den mundtlige prøve. Lodtrækningen foregår inden den mundtlige prøve, men du får først oplyst resultatet af lodtrækningen, når den mundtlige prøve starter.
Til den mundtlige prøve skal du og din gruppe præsentere den redegørelse, som hører til det undervisningsforløb, I har trukket.
Hvis I laver nogle forbedringer til jeres redegørelse, efter at I har afleveret den, så må I gerne fremlægge jeres forbedringer, når I præsenterer redegørelsen under prøven.
Sådan foregår prøven
Resultatet af lodtrækningen afsløres
Prøven starter med, at din gruppe får oplyst, hvilket undervisningsforløb I har trukket. Lodtrækningen foregår inden selve prøven, så I skal ikke selv trække et forløb. Når I har fået oplyst, hvilket undervisningsforløb I har trukket, så får I udleveret et kort prøveoplæg, der tager udgangspunkt i det undervisningsforløb, I har trukket.
Hvert oplæg indeholder en problemstilling, som er den I skal arbejde med under prøven. Hele gruppen skal arbejde sammen om det prøveoplæg, I får udleveret.
I har ca. 1½ time til at arbejde med problemstillingen.
Problemstillingen kan have fokus på anvendelse af matematik, dvs. at problemstillingen kan tage udgangspunkt i en situation fra virkeligheden, som skal bearbejdes med matematik.
Lærer og censor taler med jer flere gange i løbet af prøven
Mens I sidder og arbejder med problemstillingen kommer lærer og censor forbi flere gange og taler med jer om jeres arbejde. Lærer og censor vil typisk tale med jer 3-4 gange i løbet af prøven.
Den første samtale vil typisk foregå sådan, at I præsenterer det oplæg, I har trukket, og hvad I vil starte med at arbejde med. Det kunne fx være "Vi har trukket oplægget Statistik og ambulancer. Der står bl.a., at vi skal undersøge, sammenligne og beskrive udviklingen i ambulancers responstider fra 2010 til 2012. Sammen med oplægget har vi fået nogle filer med ambulancers responstider fra både 2010 og 2012. Vi vil starte med at sammenligne de gennemsnitlige responstider, så vi bestemmer gennemsnittet for 2010 og for 2012. Vi tænker at bruge GeoGebra™ til at beregne gennemsnittene."
Anden gang lærer og censor kommer og snakker med jer, vil de formentlig bede jer om at præsentere den redegørelse, som hører til det undervisningsforløb, I har trukket. I har ca. 15 minutter i alt. I vil typisk have ca. 10 minutter til selve redegørelsen, og derefter kan lærer og censor stille jer spørgsmål til redegørelsen.
Ved den tredje samtale vil lærer og censor formentlig bede jer om at fortælle, hvordan I har arbejdet med prøveoplægget. Lærer og censor vil typisk snakke med jer om
- de faglige begreber I bruger,
- hvordan I arbejder med problemstillingerne,
- hvilke overvejelser I har gjort jer undervejs og
- hvilke konklusioner I er nået frem til.
Ved den sidste samtale skal prøven rundes af, og her har du mulighed for at komme med nogle sidste afsluttende kommentarer.
Sørg for så vidt muligt at bruge fagsprog under prøven, fx "vi vil bestemme trekantens areal" frem for "vi vil finde ud af, hvor stor trekanten er".
Jeres lærer og censor kan både stille spørgsmål til gruppen generelt og til hver af jer i gruppen. Du kan altså godt opleve, at du får et spørgsmål stillet direkte til dig.
Både lærer og censor skal tage noter undervejs. Lærer og censor kan bruge noterne, når de skal beslutte sig for jeres karakterer. Det er altså ikke et dårligt tegn, at lærer og censor tager noter; de gør det for at kunne huske, hvordan I arbejdede med problemstillingen.
Prøven varer 2 timer
Prøven varer ca. 2 timer i alt. Herunder kan du se et eksempel på en typisk tidsplan:
De første 5 - 10 minutter bruges på at hver gruppe får oplyst, hvilket undervisningsforløb de har trukket. Hver gruppe får også udleveret det ukendte prøveoplæg og tager plads i lokalet.
De næste ca. 90 min (dvs. 1½ time) arbejder I med jeres prøveoplæg, mens lærer og censor ind i mellem kommer forbi og taler med jer. I løbet af de 90 minutter skal I også fremlægge jeres redegørelse.
De sidste 15 - 20 minutter bruger lærer og censor på at votere (dvs. vælge hvilke karakterer I skal have) og på at give jer jeres karakterer.
Tilladte hjælpemidler
Mens I arbejder med prøveoplægget, må I bruge de hjælpemidler, som jeres lærer har brugt i undervisningen og vist jer, hvordan man bruger, fx lommeregner, computerprogrammer (fx Excel eller GeoGebra™), matematikbøger, kompendier og formelsamlinger. Du må også medbringe dine noter og dine gamle opgavebesvarelser.
Hvis der er nogle bestemte steder i dine noter, matematikbøger, kompendier eller formelsamling, som du ofte bruger, eller hvor der står nogle vigtige begreber eller formler, så kan du markere siderne.
Du må også bruge papir samt skrive- og tegneredskaber under prøven.
Hvis du er i tvivl, om du må bruge et bestemt hjælpemiddel, så spørg din lærer inden prøven.
Karakterer
Du får én karakter for den mundtlige prøve. Karakteren er individuel, dvs. at du ikke nødvendigvis får den samme karakter som de andre i din gruppe.
Der kan være flere grupper til prøve samtidig
Mens du er oppe til prøve, kan der godt være andre grupper, der også er oppe til samme prøve. I må være op til 6 elever i lokalet på samme tid, så mens din gruppe arbejder med det prøveoplæg, I har trukket, så kan der være en eller to andre grupper, der arbejder med hver deres oplæg. De andre grupper må ikke arbejde med samme oplæg som din gruppe, så de sidder med nogle andre problemstillinger.
Forbered dig inden prøven
Redegørelser
Under prøven skal du og din gruppe præsentere en af de redegørelser, som I har afleveret. I får først oplyst, hvilken redegørelse I skal præsentere, når den mundtlige prøve starter. I bør derfor forberede jer på at præsentere alle 4 redegørelser, som I har afleveret.
I har ca. 10 minutter i alt til at præsentere redegørelsen.
Hvis I laver nogle forbedringer til jeres redegørelser, efter I har afleveret dem, så må I gerne inkludere forbedringerne i jeres præsentation af redegørelsen under prøven.
Problemstillinger
De prøveoplæg og problemstillinger, som I trækker til den mundtlige prøve, er ukendte, dvs. at du ikke får udleveret dem på forhånd. Du kan derfor ikke forberede dig på de specifikke problemstillinger.
Vi anbefaler, at du forbereder dig på prøven ved at læse op på de emner, som du har svært ved. Øv dig også gerne ved at løse opgaver inden for emnerne, så du får styr på begreberne og metoderne.
Da prøven er en gruppeprøve, så vil en stor del af prøven foregå ved, at I snakker om og diskuterer, hvordan I kan løse den problemstilling, I har trukket. Vi anbefaler derfor, at du læser op sammen med andre, så du bliver vant til at bruge de faglige begreber og forklare din tankegang og de metoder, du bruger. Læs gerne op sammen med den gruppe, som du skal op til prøven med.
Det kan være en god idé, at I også løser nogle opgaver i fællesskab, hvor I snakker om, hvordan I løser opgaverne, og hvorfor I løser dem på den måde. I kan fx bruge eksemplet Statistik og ambulancer fra undervisningsministeriet: Statistik og ambulancer. Kig kun på side 1 og side 3 - 4 (problemstillingen og bilag 1 + 2), når I arbejder med oplægget. Side 2 (idéer) og side 5 - 6 (lærervejledning) er lavet til lærer og censor.
Øv dig på at bruge matematiske fagord, når du forbereder dig, på samme måde som du ville øve dig på at tale et fremmedsprog inden en prøve i faget.