Analyse

På de følgende sider finder du en grundig analyse af ”Dolken”. Her gennemgår vi de punkter, der som regel indgår i en analysemodel for noveller. I din egen analyse er det ikke så relevant at komme ind på alle punkterne. Det vigtigste er, at du vælger et fokus eller lægger en klar vinkel på novellen, så der er en tydelig sammenhæng mellem de forskellige punkter, du kommer ind på.

Der optræder ganske få personer i “Dolken”. Vi møder novellens hovedperson, en midaldrende mand og er vidner til hans tanker om sin kone, Ester, og deres femårige søn. I analysen fokuserer vi på novellens fremstilling af manden og på hans opfattelse af forholdet mellem Ester og sønnen. Vi får indtryk af, at manden er usympatisk og en dårlig far. Men en detaljeret og nuanceret indsigt i hans fortid gør også, at vi får forståelse for hans handlinger, hvis vi tolker dem i et psykologisk lys.

Det fysiske miljø i “Dolken” er et bymiljø i 60’erne. Det sociale miljø er kendetegnet ved en patriarkalsk familiestruktur og et følelsesmæssigt underskud. Miljøet beskrives fra mandens synspunkt. Det giver os indblik i, hvilke konsekvenser den patriarkalske familiestruktur kan have for en far.

Sproget er realistisk og præget af, at en stor del af novellen udgøres af mandens indre monolog. Novellen benytter sig meget af billedsprog, når dolken er i fokus. Billedsproget fremhæver dolkens symbolske værdi: Dolken kan læses symbol på den patriarkalske faderskikkelse. 

Fortælleteknikken gør, at historien skildres med udgangspunkt i mandens syn på verden. Gennem fortællemåden får vi derfor stor indsigt i mandens personlighed. Fortælleteknikken bidrager også til, at der skabes sympati for manden.

Kompositionen er lineær med et enkelt flashback til mandens barndom. Fortællingens vendepunkt er dolkens forsvinden. Vendepunktet adskiller sig fra det typiske vendepunkt, da det viser sig ikke at have nogen radikal/egentlig betydning for hovedpersonens og handlingens udvikling. Novellen slutter med, at konflikten løses, men uden at hovedpersonen har opnået det, han ønskede. Ved novellens slutning er han i samme utilfredse position som ved dens begyndelse. Derfor kan vi også kalde den indre komposition for cirkulær: Novellen ender samme sted, som den starter.

Novellen er på mange måder klassisk for genren, men den adskiller sig også ved, at konflikten ikke fører til en forløsning for hovedpersonen.

Vi indleder analysen med at stille en række arbejdsspørgsmål, som vi anbefaler dig at svare på først. Derefter kan du læse vores svar under de enkelte analysepunkter.

Analysen af "Dolken" kan både bruges som en hjælp i forberedelsen til almindelig undervisning, og hvis du skal lave en skriftlig opgave om novellen.

Se også vores vejledning til novelleanalyse: