Fortælleteknik

Fortælleren er en personbunden tredjepersonsfortæller

Fortælleren i “Dolken” er en tredjepersonsfortæller, dvs. fortælleren bruger tredjepersonspronominer (han, hun, den, de) til at fortælle om alle novellens personer. Det ser vi fx her: “Han følte altid en vis ømhed for hende, lige før han vækkede hende om morgenen”.

Tredjepersonsfortælleren i “Dolken” er personbunden. En personbunden fortæller er en fortæller, der har adgang til én persons bevidsthed (ofte hovedpersonen) via fx tankereferat. Som læsere oplever vi novellens begivenheder igennem denne ene person.

I “Dolken” er fortælleren bundet til manden, som er hovedpersonen i novellen. Vi får beskrevet begivenhederne, som var vi inde i mandens bevidsthed: “Barnet undgik hans blik og rokkede nervøst på stolen. Han må have lavet et eller andet, tænkte faderen”. Tankereferatet i citatet viser, at fortælleren har adgang til mandens bevidsthed, men ikke til barnets.

Virkning

Fortælleteknikken i “Dolken” giver os en oplevelse af, at hele historien er stærkt præget af mandens tanker om og syn på de ting, der sker. Derfor får vi meget dyb indsigt i, hvem manden er, og hvordan han opfatter verden og sin familie...