Rim og rytme

Digtet bruger omsluttende rim og parrim

”Det blomstrende slagsmål” er bygget op omkring et fast rimmønster. Hvert vers indeholder enderim, og rimene falder i et fast mønster, der veksler mellem omsluttende rim og parrim. 

Vi kan som eksempel på det faste rimmønster fremhæve digtets første strofe. Rimene er fremhævet med skiftevis fed skrift og understregning:

Der sejler et grønt Billard mellem Borde og Stole.
Det vugger i Tågernes ,
en sommergrøn Ø.
Der leges med Kugler, med elfenbensskinnende Sole,
og Solenes Gang
beherskes af Klang
fra Queue'r, som føres, stødes i Fest
af Guder i Skjorteærmer og Vest.

Vi kan se, at de første fire vers er bygget op omkring et såkaldt omsluttende rim, hvor rimet på vers 1 og 4 ”omslutter” rimet på vers 2 og 3. Det omsluttede rim fungerer samtidig som et parrim. De sidste fire vers er bygget op omkring to sæt parrim, hvor vers 5 rimer på vers 6, mens vers 7 rimer på vers 8.

Vi kan notere rimmønsteret på følgende måde, hvis vi tildeler vers, der rimer på hinanden, det samme bogstav: aBBaCCDD. Vi noterer de rim, der falder på trykstærke stavelser med stort bogstav, mens de enderim, der slutter på tryksvage stavelser, bliver noteret med et lille bogstav. Rim på trykstærke stavelser kaldes for mandlige rim, mens rim på tryksvage stavelser kaldes for kvindelige rim.

Vi kan i øvrigt bemærke, at vi finder en lille variation i digtets rimmønster, når vi tager forskellen på mandlige og kvindelige rim med i betragtningen. Digtets anden strofe indehol...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind