Spørgsmål 2

Undersøg, hvad der af bilag B1 (figur 1, figur 2, figur 3 og figur 4) og B2 kan udledes om sociale og kulturelle mønstre blandt unge med ikke-vestlig baggrund i Danmark. Du skal vurdere metodiske styrker og svagheder ved anvendelsen af bilag B1 og B2 til at undersøge sociale og kulturelle mønstre blandt unge med ikke-vestlig baggrund i Danmark.

Hvad skal du undersøge? Du skal undersøge, hvad bilagene kan fortælle om sociale og kulturelle mønstre blandt unge med ikke-vestlig baggrund i Danmark. Sociale og kulturelle mønstre er en ret bred betegnelse. Opgaveformuleringen fortæller os dermed ikke præcis, hvad det er vi skal undersøge. Heldigvis indsnævrer bilagene, hvilke sociale og kulturelle mønstre vi skal kigge på.

Hvad vil det sige at undersøge? Du kan læse om, hvordan man skriver en undersøgelse i vores guide til skriftlig eksamen i Samfundsfag A.

Metodisk vurdering? Du bliver bedt om at vurdere metodiske styrker og svagheder ved at anvende bilagene til at undersøge sociale og kulturelle mønstre blandt unge med ikke-vestlig baggrund i Danmark. I vores guide til skriftlig eksamen i Samfundsfag A har vi skrevet om, hvordan man laver en metodisk vurdering. Men du kan med fordel også kigge i vores kompendium Metode i Samfundsfag, hvor du kan læse om fordele og ulemper ved kvantitativ og kvalitativ metode.