Hjælp til at besvare spørgsmål 2

Besvarelsens struktur

Vi bliver bedt om at undersøge, hvad vi ud fra bilagsmaterialet kan udlede om sociale og kulturelle mønstre blandt unge med ikke-vestlig baggrund i Danmark. Sociale og kulturelle mønstre er en forholdsvis bred betegnelse, der ikke giver os nogen hjælp til at strukturere vores undersøgelsen. Vi kigger derfor i bilagsmaterialet efter inspiration.

I vores læsning af bilagsmaterialet ser vi overordnet tre emner: Uddannelse, ægteskab og ligestilling. Figur 1 handler om ægteskab, figur 2 handler om uddannelse, figur 3 handler om ægteskabets betydning for uddannelse/beskæftigelse og figur 4 handler om ligestilling. Bilag B2 berører alle tre emner. Vi vælger derfor at bygge vores undersøgelse op om de tre emner.

Vi ved også, at vi skal vurdere bilagenes metodiske styrker og svagheder. Det vil vi gøre undervejs. Eftersom vi inddrager B2 flere steder, så vil vi kun komme med metodiske pointer første gang vi bruger bilaget.

Vores struktur ser altså ud som følger:

• Indledning - hvor vi forklarer, hvordan vi bygger vores undersøgelse op.
• Uddannelse - hvor vi undersøger figur 2 og B2.
• Ægteskab - hvor vi undersøger figur 1 og 3 samt B2.
• Ligestilling - hvor vi undersøger figur 4 og bilag B2
• Konklusion - hvor vi opsummerer vores vigtigste pointer.

Uddannelse

Vi har valgt at starte med figur 2, da vi mener, at B2 kan være med til at belyse og forklare de mønstre vi ser i den kvantitative data.

Figur 2

I figur 2 kan vi se, at der er sket en udvikling i, hvor lang en uddannelse unge med ikke-vestlig baggrund i gennemsnit tager. I 1994 var den gennemsnitlige uddannelseslængde for unge med ikke-vestlig baggrund ca. 11,5 år for begge køn. Til sammenligning tog unge etniske danskere på tværs af køn i gennemsnit ca. 13,5 års uddannelse. Siden er den gennemsnitlige uddannelseslængde steget for både mænd og kvinder uanset etnicitet.

I perioden 1994 til ca. 2002 følges mænd og kvinder med ikke-vestlig baggrund ad. Men herefter sker der et knæk og væksten i uddannelseslængde bliver markant mindre for mænd. Siden 2014 har den gennemsnitlige uddannelseslængde for mænd med ikke-vestlig baggrund ligget stabilt på mellem 13 og 13,5 år. I 2018 er den for ikke-vestlige kvinder mellem 14 og 14,5 år og stadig stigende. Ikke-vestlige kvinder har faktisk indhentet etnisk danske mænd.

En mulig forklaring på forskellen mellem kvinder og mænd med ikke-vestlig baggrund kan være, at der har været problemer med integrationen af mandlige efterkommere. Dog kunne det tyde på, at der er en generel tendens til, at der er forskel på mænd og kvinders uddannelseslængde, da vi også kan se, at etnisk danske mænd har en kortere gennemsnitlig uddannelseslængde end etnisk danske kvinder.

Derudover kan man også forestille sig, at det kan have betydning, hvornår man kom til Danmark. Hvis man indvandrer til Danmark i en ung alder, så virker det sandsynligt, at man hurtigere lærer sproget og bliver integreret. Det øger sandsynligheden for, at man tager en uddannelse. Omvendt kan det være sværere at tilpasse sig det danske skolesystem, hvis man først er kommet til Danmark som 15-16 årig. Det er derfor et problem, at figuren ikke fortæller os, hvor gamle de un...