Hjælp til at besvare spørgsmål 3

Besvarelsens struktur

Opgaveformuleringen fortæller os, at vi skal diskutere fordele og ulemper ved regeringens forslag om at bruge nyttejobs til integration af ikke-vestlige indvandrere. Vi får også at vide, at vi skal tage udgangspunkt B3. I B3 har vi lagt mærke til, at to borgmestre udtrykker skepsis ved, at nyttejobs kan få folk i arbejde, herunder om man overhovedet administrativt i kommunerne kan finde så mange nyttejobs. Det er helt konkrete udfordringer ved forslaget. Vi vil derfor lave et afsnit, hvor vi diskuterer fordele og ulemper ved forslaget på et praktisk plan.

I B3 nævner Mette Frederiksen, at pligter skal komme før rettigheder for borgere i Danmark. Hun mener, at det er vigtigt at stille krav til borgerne. Vi synes derfor, at det kunne være interessant at diskutere, hvilke idealer der er for den gode borger, herunder hvorvidt en god borger har pligt til arbejde som Frederiksen hævder. På den måde får vi også anvendt viden om rettigheder og pligter, hvilket er et krav til opgaven.

Vores struktur ser altså ud som følger:

  • Indledning - hvor vi forklarer, hvordan vi opbygger vores diskussion.
  • Konkrete fordele og ulemper - hvor vi tager udgangspunkt i bilag B3.
  • Den gode borger - hvor vi diskuterer, hvorvidt den gode borger er i arbejde.
  • Konklusion - hvor vi opsummerer vores vigtigste pointer.

Fordele og ulemper fra et lavpraktisk perspektiv

I bilag B3 fortæller Mette Frederiksen, at nyttejobs kan motivere flere indvandrere til at finde et “rigtigt” arbejde, fordi man skal arbejde for sin kontanthjælp. Det vil være en kæmpe fordel for det danske samfund, hvis nyttejobs kan få arbejdsløsheden ned blandt ikke-vestlige indvandrere. Når flere kommer i arbejde, så øges statens skattein...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind