Uafhængighedstest

Et uafhængighedstest (χ2-test for uafhængighed) er et χ2-test, der benyttes til at undersøge, om to variable er uafhængige af hinanden, dvs. om der er en sammenhæng mellem de to variable eller ej. Vi kan fx benytte uafhængighedstest til at undersøge, om der er en sammenhæng mellem danske vælgeres alder, og hvilket parti de stemte på ved sidste folketingsvalg, eller om der er en sammenhæng mellem gymnasieelevers studieretning, og om de ryger.

På de følgende sider kan du læse om, hvordan vi kan lave et uafhængighedstest. Hvis du læser siderne i rækkefølge, så gennemgår vi hele processen i et uafhængighedstest, dvs. at du får forklaret hvert enkelt trin i testet. Du kan også nøjes med at læse enkelte af siderne, hvis du fx blot er interesseret i, hvordan vi bestemmer de forventede værdier eller teststørrelsen.

Hvis du skal løse en opgave, hvor du skal lave et uafhængighedstest, så kan du bruge vores vejledning til uafhængighedstest: Opgaver om uafhængighedstest.