Analyse

På de næste sider hjælper vi dig med at analysere novellen "Uro i forstæderne", som er skrevet af Leif Panduro i 1962. Vi fokuserer på følgende punkter i analysehjælpen:

Desuden stiller vi en række arbejdsspørgsmål, som du med fordel kan tage udgangspunkt i, når du skal arbejde med teksten. Hvis du har behov for mere hjælp til at komme i gang med analysen på egen hånd, anbefaler vi, at du læser vores generelle vejledning til novelleanalyse:

Novelleanalyse

Denne analysemodel til noveller er tænkt som en hjælp til dig, der skal analysere en novelle i dansk. Den kan bruges som inspiration til alle typer af noveller, og den er god, uanset om du skal skrive opgave eller skal til eksamen.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag af vores analyse:

Titlen er humoristisk og understreger fortællingens almene betydning

Titlen ”Uro i forstæderne” er først og fremmest humoristisk. På den ene side er det nemlig overdrevet, at en stille og høflig tilflytter bliver opfattet som et uroskabende element, bare fordi han er mørk i huden og lever alene. Titlen laver på den måde sjov med, hvor lidt der skal til, før noget bliver opfattet som urovækkende i de kedelige forstæder. 

På de den anden side er betegnelsen ”uro” en underdrivelse af de begivenheder, der udspiller sig i novellens forstad – vi taler trods alt om øksemord og kannibalisme, ikke om høj musik for åbne vinduer. 

Derudover er det værd at bemærke, at der står ”forstæderne” i flertal, selvom novellen kun udspiller sig i én enkelt forstad. Flertalsformen antyder, at det ikke kun er i denne specifikke forstad, at ensretningen og småborgerligheden er løbet løbsk. Det er tværtimod en almen tendens i samfundet, at flertallet har travlt med at få de anderledes typer til at rette ind og leve i overensstemmelse med de etablerede værdier. 

Titlen understreger altså også, at novellen har et bredere budskab.

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind