Perspektivering

Novellen afviger fra andre dele af forfatterskabet

Leif Panduro var blot 53 år gammel, da han døde i 1977. Trods sit korte liv formåede han at blive en af sin samtids mest folkekære forfattere. Det skyldes ikke mindst hans arbejde som manuskriptforfatter på adskillige populære DR-serier. F.eks. krimien Ka’ De li’ østers?, der i 1967 lagde gaderne øde i grad, så biografer og restauranter valgte at holde lukket, når den var på skærmen – alle sad alligevel hjemme og så TV. Panduro skrev også afsnit til komedieserien Huset på Christianshavn, der stadig bliver genudsendt flittigt på DR’s kanaler. 

Panduro fik dog gennembrud med en roman: Rend mig i traditionerne udkom i 1958. Det var en ungdomsroman, der beskæftigede sig med mange af de samme temaer, som er på spil i ”Uro i forstæderne”. Romanens jegfortæller er en mandlig gymnasieelev, der bliver indlagt på et psykiatrisk hospital. Hans psykiske problemer er opstået, fordi han føler sig presset af de voksne og det omgivende samfund, der forventer, at han overtager deres værdier og lever et liv, der til forveksling ligner deres. Rend mig i traditionerne tematiserer altså det problematiske forhold mellem et  ensrettende miljø og et individ, der ikke passer ind – ligesom ”Uro i forstæderne”. 

Panduros forfatterskab bliver ofte betegnet med begreber som nyrealisme eller psykologisk realisme, når man læser om det i litteraturhistoriske værker. De betegnelser er da også dækkende for et stort antal af Panduros romaner og tv-d...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind