Herremanden

Herremanden har en næsten guddommelig magt

Adams onkel, herremanden, er egnens feudalherre. Hele landskabet omkring herregården er anlagt på en måde, der understreger hans magt. Magten stråler ud af hele hans fremtoning. Han går f.eks. overdådigt klædt, helt i overensstemmelse med barokkens mode, som den ses på bl.a. malerier af Ludvig d. 14., Frankrigs enevældige konge:

Da han gik tilbage til pavillonen for enden af alleen, blev hans blik fanget af en buket udsøgte farver, der ikke kunne tilhøre den bly, danske sommermorgen. Det var i virkeligheden også hans onkel selv, pudret og i silkestrømper, men endnu i en brokades slåbrok, og tydeligvis hensunket i dybe tanker.

Han betragter næsten sig selv som en guddommelig magt – ”Vorherres ceremonimester,” som Adam formulerer det i sine tanker.  Det viser sig også i de samtaler, han har med Adam om forskellen på de nordiske og de græske guder. Han bryder sig ikke om de nordiske guders blødsødne humanisme, som den bliver fremstillet af Johannes Ewald i B...