Dyr spiser plastik

Mange organismer i havet indtager plastikstykker fra vandet. Plastikken påvirker dyr på alle forskellige niveauer af fødekæden.

Større dyr forveksler plastik med føde

Større dyr som fisk, skildpadder, havfugle og delfiner har tendens til at spise plastikstykker, som de tror er føde. Studier har vist, at dyrene tiltrækkes af duftstoffer, som visse typer plastik afgiver til vandet. Dyr kan derfor aktivt opsøge og æde plastikstykker.

Store plastikstykker er svære at udskille og nedbrydes ikke i dyrenes fordøjelsessystem. Plastikken fylder i stedet dyrenes mavesæk op over tid, hvis dyrene bliver ved med at indtage plastik. Plastikstykkerne kan gennembore væggene i fordøjelsessystemet, eller dyrene kan til sidst dø af sult, da en mavesæk fyldt med plastik hæmmer fordøjelsen og giver en falsk mæthedsfornemmelse.

Filtrerende dyr optager mikroplastik

Mange dyr i havet lever af at filtrere dyre- og planteplankton fra vandet. Det gælder f.eks. muslinger, vandmænd, koraller og bardehvaler...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind