Analyse

Marie Grubbe er ved at blive en ung kvinde

Da vi første gang møder Marie Grubbe, bliver hun beskrevet på den her måde:

De Menneskelæber, som aandede denne Luft, vare svulmende og friske, den Barm, den højnede, var ung og spæd. Barmen var spæd og Foden var spæd, Midjen smal, Væksten slank, og der var en vis mager Styrke i den hele Skikkelse. Frodigt var kun det stærke, dunkeltgyldne Haar, der halvt var bundet og halvt hang løst; for den lille, mørkeblaa Fløjelshue var gleden af og hang om Halsen i sine knyttede Hagebaand ned paa Ryggen som en lille Munkehætte.

Af beskrivelsen forstår vi, at Marie Grubbe befinder sig et sted lige midt imellem barn og voksen. Hendes barm er endnu ikke fuldt udviklet, men hendes læber er til gengæld ”svulmende” og hendes hår er frodigt. Samtidig får vi et første indblik i hendes personlighed: Hendes frisure er gået op, og hendes hue er gledet ned. Det indikerer, at hun er lidt vild og ligeglad med, at hun nok burde have håret sat dydigt og sirligt op.

Hovedpersonen fremstilles som seksuelt frigjort

Det mest iøjnefaldende kendetegn ved Marie Grubbe er, at hun ikke udviser nogen tegn på skam over sin seksualitet. Det ser vi fx, da vi får et indblik i hendes ret voldsomme seksuelle fantasier. Hun virker ikke til at skamme sig over at have den slags tanker. Snarere virker det til, at hun gør sig umage med at formulere dem, som om de er et udkast til en erotisk roman.

Da hun lidt senere har en form for erotisk oplevelse med rosenbladene, går hun derfra med ”blussende Kinder” og ”hastige skridt”. Det kunne tolkes som et udtryk for en form for skam – hun vil skynde sig væk fra ’gerningsstedet’, så at sige. Men de blussende kinder og hastige skridt kan lige så godt være et udtryk for seksuel ophidselse, hvilket i konteksten er en mere oplagt tolkning, fordi hun ikke tidligere har udvist tegn på skam over sin seksualitet.

Marie Grubbe lader altså ikke til at skamme sig over sin seksualitet. Derfor fremstår hun som en fri og utæmmet ung kvinde, der tillader sig selv at udleve sine drifter. Det gør, at hun fremstår som et helt menneske, der er i kontakt med alle sider af sig selv. Samtidig signalerer det også, at Marie Grubbe ikke er en person, der indordner sig under de sociale normer, og det giver hende en lidt ’farlig’ kant: Vi og hendes omgivende samfund ved ikke helt, hvor vi har hende.

Der er skiftevis indre og ydre synsvinkel

Fortælleren i Fru Marie Grubbe er en skjult tredjepersonsfortæller. I størstedelen af teksten beskriver fortælleren Marie Grubbe udefra, dvs. uden adgang til hendes tanker. Det ser vi fx i begyndelsen af teksten, hvor hendes udseende og bevægelser beskrives for os, men hvor vi ikke ved, hvad hun tænker:

De Menneskelæber, som aandede denne Luft, vare svulmende og friske, den Barm, den højnede, var ung og spæd. Barmen var spæd og Foden var spæd, Midjen smal, Væksten slank, og der var en vis mager Styrke i den hele Skikkelse. […] Hun gik med Hænderne paa Ryggen og med foroverbøjet Hoved. Med legende, sirlige Skridt gik hun langsomt op ad Gangen; men ikke ligefrem; hun gik i Bugter; snart var hun ved at støde imod et Træ paa den ene Side, snart var hun ved at komme ud mellem Træerne paa den anden Side.

Her er der ydre synsvinkel, fordi Marie Grubbe kun beskrives udefra. En gang imellem får vi dog adgang til hendes tanker. Fx hører vi lidt sener...

Teksten herover er kun et uddrag. Køb medlemskab for at læse den fulde tekst.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind