Forstå teksten

Her finder du originalteksten til Emil Aarestrups digt "Paa Sneen". Vi har sat forklaringer ind i teksten ved de vanskelige ord. Find forklaringerne ved de ord, der er markeret med en tynd stiplet linje. Skulle der være andre ord, du har brug for forklaringer til, eller har du behov for uddybede forklaringer, anbefaler vi at slå op på www.ordnet.dk.

Desuden har vi kort forklaret, hvad der sker i løbet af digtet. Forklaringerne kommer ikke efter hver strofe, men er samlet, så de svarer til digtets fire hoveddele. Digtet kan godt inddeles på andre måder, men inddelingen i fire hoveddele giver god mening, hvis vi ser på udviklingen i det; dvs. på digtets indholdsmæssige opbygning. Det er også den opdeling, du typisk vil møde i sekundærlitteratur om "Paa Sneen".

Paa Sneen

Emil Aarestrup (1838)

Hen over Torv og Gade,
Hvor Sneen laae, den hvide,
Belyst af Nattens Maane,
Jeg saae dig hastig skride.

I eventyrlig Skjønhed,
Krystalklar, straalte Staden,
Og som et magisk Luftsyn
Blændede Slotsfaçaden.

Se forklaring af strofe 1-2
 

Kun brugere med et Studienet medlemskab kan læse denne tekst. Køb adgang.

Om dine Hænder vandt sig
Muffen, den lykkelige,
Og om dit Knæ jeg hørte
Den glatte Silke skrige.

Dit Aandepust, usynligt
Ellers som Rosenduften,
Nu strømte gjennem Sløret
En Sølvsky ud i Luften.

Sig syngende lod Sneen
Af dine Fødder trykke,
Og paa det bløde Teppe
Henflagrede din Skygge.

Jeg saae den hastigt svæve
Over den glimmerhvide,
Ætherisk-rene Flade —
En anden ved dens Side.

Se forklaring af strofe 3-6
 

Kun brugere med et Studienet medlemskab kan læse denne tekst. Køb adgang.

Det var min egen Skygge!
Den skyndte sig utrolig —
Jeg havde aldrig seet den
Saa langstrakt og urolig.

Den nærmed sig forvirret —
Den lod — det er det Sande —
Sit eget sorte Væsen
Med dit sig kjælent blande.

Se forklaring af strofe 7-8
 

Kun brugere med et Studienet medlemskab kan læse denne tekst. Køb adgang.

De svulmede — Canova
Ei bedre Grupper skabte —
Imellem blev de borte,
Naar Maanens Lys sig tabte.

Og kom igjen tilsyne
I Stillinger — o Lykke,
Mit Kjød og Blod maa savne,
Men opnaaes af min Skygge!

Se forklaring af strofe 9-10
 

Kun brugere med et Studienet medlemskab kan læse denne tekst. Køb adgang.

 

...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind