Tro og forestillinger

Vikingernes religion havde fællestræk med naturreligion

Den nordiske religion havde klare fællestræk med naturreligioner. Det er på trods af, at vikingesamfundet var langt mere udviklet end fx stammefolk i Polynesien. Her er en liste over de væsentligste fællesstræk:

Helligdomme i naturen: I nordisk religion blev naturlige steder ofte betragtet som hellige. Dette inkluderer træer, sten, vandkilder og andre naturlige elementer. Sagaerne beretter om ofringer til guderne i hellige skove og ved hellige kilder.

Årstider og kredsløb: Ligesom mange naturreligioner, var nordisk religion dybt forbundet med årstiderne og naturens kredsløb. Festligheder og ritualer blev ofte afholdt i forbindelse med skiftende årstider.

Animisme: Nordisk religion kan betragtes som animistisk, idet man troede, at alle ting i naturen, både levende og ikke-levende, havde en ånd eller væsen. Det viser sig fx i troen på vætter.

Mana: Vikingernes religion havde også træk, der kan sammenlignes med mana-begrebet, som er kendt fra polynesisk religion. Vikingerne troede på en overnaturlig kraft eller energi, som blev tilskrevet bestemte objekter, steder eller personer i den nordiske tro. Fx kunne et sværd besidde en særlig kraft, der gjorde det til et mere kraftfuldt våben eller en person kunne modtage en bestemt kraft, som gjorde dem i stand til at udføre særlige hverv, fx som konge eller kriger.

Polyteisme: Nordisk religion var polyteistisk med en mangfoldighed af guder og gudinder, der hver havde deres eget domæne, som ofte var knyttet til naturlige fænomener eller menneskelige aktiviteter. 

Vikingernes religion var ikke-dogmatisk og lokal

Det er vigtigt at være opmærksom på, at vikingernes religion ikke var en fast størrelse. Der var ikke noget centralt helligskrift som fx krist...