Ragnarok – verdens undergang

Ragnarok er en vigtig myte i den nordiske mytologi. Ragnarok betyder “gudernes skæbne” eller “gudernes dom” og er en myte, der ikke kun handler om gudernes endeligt, men også om jordens og menneskehedens undergang.

Nedenfor kan du læse vores genfortælling af myten, men du kan sagtens støde på genfortællinger, som varierer fra vores genfortælling. Fx er det ikke alle kilder, der indeholder forestillingen om en genfødsel efter verdens undergang.

Genfortælling af myten

Ragnarok bliver forvarslet af nogle tegn. Det første tegn er, at der kommer en hård vinter, som varer uafbrudt i tre år uden sommer. Denne vinter kaldes fimbulvinteren. Den lange vinter er skyld i kaos og elendighed blandt menneskene, som bliver udslettet. Det andet tegn er, at solen og månen bliver spist af to ulve, som efterlader verden i konstant mørke. Barrieren mellem Midgård og Jotunheim bryder sammen, og jætterne invaderer Midgård.

Samtidig er der krig og konflikter over hele verden, fordi Odin – krigsguden – har opildnet verdens ledere til at gå i krig med hinanden. På den måde falder mange mænd i krigene, og de kommer til Valhal, hvor de bliver trænet op til at kæmpe på gudernes side i det endelige slag.

Et andet tegn, som varsler, at Ragnarok er på vej, er, at der kommer kraftige jordskælv, som ryster hele verden. Disse rystels...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind