I dette kompendium giver vi dig et overblik over den nordiske mytologi, vikingetidens religion og den moderne asatro.
Menneskets skæbne som en livsbetingelse
Skæbnetro er en vigtig side af vikingernes religiøse forestillinger, som bl.a. har rod i den nordiske mytologis skabelesberetning. Ifølge den nordiske mytologi blev de første mennesker, Ask og Embla, skabt af guderne Odin, Høner og Loke. Men disse mennesker blev først levende, da de fik en skæbne. Det fortælles, at det var Nornene, de overnaturlige skæbnebestemmende væsener, der blæste liv i Ask og Embla ved at give dem en skæbne.
Dette viser, hvor centralt skæbnetroen var i vikingernes verdensbillede. Skæbnen var ikke blot en fjern, abstrakt idé. Det var fundamentet for livet selv, indbegrebet af eksistens. Uden skæbne, var der intet liv.
Troen på skæbnen påvirkede stærkt vikingernes opfattelse af liv og død. De troede, at det tidspunkt, hvor en person ville dø, var fastlagt fra fødslen. Selv guderne var underlagt skæbnen. I Ragnarok-myten, som beskriver gudernes og verdens undergang, dør selv de mægtigste guder som Odin, Tor og Frej. Dette understreger ideen om, at intet liv, uanset hvor magtfuldt, kan undslippe sin skæbne.
