Her vil vi gennemgå de vigtigste myter fra den nordiske mytologi. Myterne udgjorde en væsentlig del af vikingernes kulturelle og religiøse liv. Myterne gav forklaringer på livets store spørgsmål, gav moralske vejledninger og gav mening til verden omkring dem.
Centralt i den nordiske mytologi er skabelsesmyten og myten om Ragnarok, som vi kender fra eddadigtene. I den Ældre Edda er myterne fortalt i digtet Voluspå (Vølvens spådom), I den Yngre Edda genfortælles myterne i prosateksten Gylfaginning. Myterne er sandsynligvis blevet fortalt og genfortalt i mange generationer, før de blev nedskrevet.
Kosmologiens betydning
Den unikke struktur af universet i nordisk mytologi fortæller os meget om vikingernes syn på verden. De troede på en dyb sammenhæng mellem forskellige aspekter af livet og eksistensen, repræsenteret ved de forskellige verdener. De ni verdener, der var forbundet gennem Yggdrasil, gav en måde at organisere og forstå forskellige væsener (mennesker, guder, jætter, alfer, dværge) og forskellige naturkræfter (ild, is). Dette kunne have påvirket vikingernes opfattelse af orden, hierarki og samspillet mellem forskellige elementer i verden.
Yggdrasil, som forbinder disse verdener, er også et symbol på livets cyklus og sammenhængen mellem begyndelse og ende, liv og død, ødelæggelse og genopbygning. Dette er et tema, der går igen i mange af myterne, og det er centralt for vores forståelse af nordisk mytologi.
Myten om Yggdrasil kan have formet vikingernes opfattelse af verden på mange måder. Fx kan den have påvirket deres syn på orden og hierarki, da hver verden og dens beboere hver havde deres egen plads i universet. Myten kan også have haft indflydelse på, hvordan de opfattede samspillet mellem forskellige elementer i verden, da hvert element - fra de fysiske væsener til naturkræfterne - blev set som en integreret del af det større hele.
