Prøve med synopsis

Prøveform B i Dansk bygger på en synopsis, som du skal forberede før prøven. Prøven med synopsis gælder for både 9. og 10. klasse. Ved at følge vejledningen trin for trin sikrer du dig, at du får den optimale forberedelse og forhåbentligt også et godt resultat.

Synopsis

Din synopsis tager udgangspunkt i et fordybelsesområde, som du trækker i slutningen af skoleåret. Ud fra fordybelsesområdet skal du vælge et relevant prøveoplæg at arbejde med og skrive synopsis om. 

En synopsis er en lidt længere disposition på 2-3 sider. Den er en oversigt med stikord til din fremlæggelse ved den mundtlige prøve. Den giver din lærer og censor indsigt i dine overvejelserne, så de har en idé om, hvad du vil fremlægge ved prøven. Man kan også sige, at den beskriver, hvad du vil komme ind på under prøven.

Fordybelsesområde

Fordybelsesområderne er stof, som I har været igennem i timerne. I 9. klasse kan det være stof fra både 9. 0g 8. klasse. I 10. er det kun stof fra samme skoleår. Sammen med din dansklærer får hele klassen udvælge mulige fordybelsesområder. Det er altså ikke alle emner fra timerne, som bliver til fordybelsesområder.

I slutningen af skoleåret trækker du et af fordybelesområderne. Herefter får du 10 dansklektioner til at skrive din synopsis. Du kan vælge at arbejde sammen med en klassekammerat, som har samme område som dig. I skal dog aflevere hver jeres synopsis og går heller ikke sammen til prøve.

Prøveoplæg

Du skal starte med at sætte dig godt ind i fordybelsesområdet. Derefter skal du vælge et prøveoplæg, som du vil skrive synopsis om. Prøveoplægget skal være en tekst, et billede eller et medieklip, som I ikke har arbejdet med i timerne. 

Du kan ikke lave en synopsis uden et grundigt arbejde med dit prøveoplæg. Her skal du i dybden med analyse og fortolkning. Det kan være med f.eks. genre, komposition, fortæller, sprog og tema, hvis du arbejder med en novelle eller et digt. Du skal også kunne perspektivere og relatere prøveoplægget til tingene i fordybelsesområdet. Og så skal du vælge et et stykke tekst, som du læser op ved prøven.

Eksempler og skabelon

Mens du arbejder på din synopsis, kan du få hjælp og vejledning fra din lærer. Men det er også vigtigt, at du selv lægger noget arbejde, hvis du vil lave et godt resultat til prøven. Du kan få god inspiration i vores eksempler og skabelon.

Er du klar? Så lad os sparke din synopsis i gang!