Mundtlig dansk i folkeskolen

Her får du hjælp til den mundtlige prøve i Dansk i 9. eller 10. klasse. Med vejledningen her kan du blive helt klar til prøven.

I 9. klasse findes to forskellige prøveformer. Det er din skoleleder, som bestemmer prøveformen for din klasse, men prøveformen med synopsis er den mest benyttede prøveform. I 10. klasse er prøven frivillig, og du kan kun komme op i prøveformen synopsis.

Prøveformen med synopsis kaldes også for prøveform B. Inden eksamen skal du skrive en synopsis om et prøveoplæg. Prøven varer 25 minutter. De første 10 minutter fremlægger du ud fra din synopsis. Så følger 10 minutters samtale med din lærer. De sidste 5 minutter er afsat til karaktergivning.
Prøveformen med ukendt tekst kaldes også for prøveform A. Her trækker du en ukendt tekst, som dog har relation til et emne fra undervisningen. Du får 40 minutters forberedelse og selve prøven tager ca. 15 minutter. Til sidst er der sat 5 minutter af til karaktergivning.

På de næste sider kan du læse mere om de to prøveformer. Vi ser på alle dele af prøven lige fra forberedelsen til selve prøven. Vi forklarer dig trin for trin, hvordan du kan få et godt resultat.

Her kan du læse et uddrag fra vejledningen

Når du arbejder med prøveoplæg, som ikke er en tekst (fx billeder, kortfilm og pressefotos), er det straks lidt vanskeligere at finde et godt oplæsningsstykke. Men det er ikke helt umuligt. En god måde at vælge stykket på, er at tænke over, hvordan stykket kan bruges i din perspektivering. Her er flere muligheder.

Måske kan du være heldig at finde en anmeldelse eller omtale af dit prøveoplæg. Det kan være relevant at inddrage i en perspektivering, fordi det handler om, hvordan dit prøveoplæg er blevet modtaget af offentligheden. Måske du endda kan være heldig at finde et interview med instruktøren, fotografen eller maleren, hvor de taler om deres værk.

Du kan også lede efter et oplæsningsstykke i novelle eller et digt, som handler om samme tema, som dit prøveoplæg. Du kan se et godt eksempel i vores synopsis om maleri. Her bruger vi et stykke fra novellen "Lønningsdag" (1901) som perspektivering til billedet "En såret arbejder" (1895).

Novellen og billedet kommer fra tiden omkring det moderne gennembrud, og de behandler begge arbejdernes hårde livsvilkår, men det gør det på lidt forskellige måder. Billedet er overvejende realistisk, mens novellen bruger en hel del symbolik. På den måde får vi et interessant input til perspektiveringen, hvor vi kan tale om forskellige kunstarters måde at komme med deres budskaber.