Analysemodeller

Her har du vores analysemodeller til de mest almindelige genrer for prøveoplæg til dansk i folkeskolen. Modellerne er altså en god hjælp til dig, der skal igang med din synopsis. Du kan også læse dem, hvis du vil blive bedre til de analysebegreber, som man typisk bruger i dansktimerne.

Modellerne er et forslag til punkter, som du kunne komme ind på. Men det kan være forskelligt fra tekst til tekst, hvad der er vigtigt at tage med. 

Du behøver ikke tage alle underpunkter fra modellerne med i din analyse. En god analyse handler om at udvælge de punkter, som er vigtige i den tekst, du sidder med. Et analysepunkt er vigtigt, når det siger noget, der har betydning for tekstens handling, konflikt eller tema.

Du skal finde citater fra teksten, som kan vise de forskellige analysepunkter. På den måde viser du, at du er tekstnær og forstår at dokumentere dine iagttagelser. Det vil din lærer sætte stor pris på. Så lav noter til teksten, når du læser eller ser den igennem, og inddrag den aktivt i analysen.

Hvis du savner en analysemodel til en anden genre end dem på listen, kan du finde mange andre analysemodeller på Studienet.