Kortfilm

Her får du en model til analyse og fortolkning af kortfilm i folkeskolen. Analysemodellen guider dig gennem de forskellige trin i dit arbejde med kortfilmen. 

Præsentation og resumé

Begynd dit arbejde med at få styr på fakta om filmen, så du kan præsentere dem. Find frem til filmens titel, spilletid, instruktør og udgivelsesår. Du kan evt. kort komme ind på den periode, som filmen er lavet i, hvis den har nogle træk, som er typiske for tiden. 

Sommetider kan det være nyttigt at læse lidt om instruktøren. Selvom der er mange mennesker, der er med til at lave en film, er instruktøren den med størst indflydelse på filmen. Man ser ofte på instruktøren som hovedkunstneren bag filmen, ligesom en forfatter er kunstneren bag en novelle. 

Derfor kan det være nyttigt at vide, om instruktøren er kendt for at benytte bestemte filmiske virkemidler eller beskæftige sig med bestemte temaer. Det kan måske hjælpe med at finde en indgangsvinkel til analysen. 

Resumé

Tit er det en god idé at skrive et kort resumé af filmen. I et resumé skal du beskrive de vigtigste træk i filmens handling med dine egne ord. Et resumé er altså ikke det samme som et referat, hvor du detaljeret genfortæller hele handlingen. Du skal i stedet holde fokus på det vigtigste, som f.eks. kan være:

• Den overordnede komposition
• Kortfilmens hovedpersoner
• Den centrale konflikt
• De afgørende begivenheder og vendepunkter

Hvis din lærer beder dig om at lave et referat, skal du gøre det. Men hvis du selv kan vælge, får du ofte mere ud af at skrive et resumé. Det tvinger dig nemlig til at tage stilling til, hvad der er det vigtigste i kortfilmen.

Genre

I denne analysemodel ser vi kun på de kortfilm, der er fiktion. Det vil sige film, der er opdigtede. Der findes også kortfilm, der er dokumentarer, men de har nogle særlige træk, som vi ikke kommer ind på her. Her er de træk, der kendetegner de fleste fiktive kortfilm:

• En kortfilm har en kort spilletid. Det kan være helt ned til få minutter, og sjældent mere end en halv time.
• Typisk har kortfilmen kun én central konflikt. 
• Handlingen foregår i et spor, det vil sige uden sidehandlinger, og ofte over kort tid, og den forløber tit kronologisk.
• De fleste kortfilm har også kun få personer. 
• Ligesom i noveller er der ofte et afgørende vendepunkt i kortfilmen.
• Kortfilmen har altså fokus på det vigtigste. Alt det andet er skåret væk.
• Derfor er der tit mange tomme pladser, som vi selv må udfylde med vores egne fortolkninger.

Der findes også en længere type kortfilm, som kaldes for en novellefilm. Den er typisk mellem 20 og 40 minutter lang. Der er dog ingen faste regler for, hvor lang en kortfilm eller novellefilm kan være.

Undergenrer af kortfilm

Der findes kortfilm indenfor alle de genrer, som vi kender fra almindelige spillefilm. Her er en række eksempler på de genrer, du kan møde. Vi har også skrevet nogle spørgsmål, som kan hjælpe dig med at genkende genren. 

• Realistisk kortfilm – Foregår filmen i et genkendeligt hverdagsmiljø?
• Krimi – Er der en forbrydelse og en efterforskning i filmen?
• Gyser – Er fi