Polysakkarider

Polysakkarider består af mange monosakkarider

Polysakkarider består af flere end to monosakkarider, som er bundet sammen til et stort molekyle. Kulhydratmolekyler med få (ca. mellem tre og ti) monosakkarider kaldes kaldes indimellem for oligosakkarider. Man arbejder sjældent med nogen bestemte oligosakkarider i Biologi, så her på siden fokuserer vi på de store polysakkarider, som du skal kende.

Vigtige polysakkarider

Du skal kende tre vigtige polysakkarider i Biologi: cellulose, stivelse og glykogen. De tre polysakkarider består udelukkende af sammenkædede glukoseenheder. Glukoseenhederne er dog forbundet med forskellige bindinger, og derfor adskiller polysakkariderne sig fra hinanden.

Figur 1 viser opbygningen af polysakkariderne. Du kan læse om hvert polysakkarid under figuren.

Cellulose

Cellulose findes i planters cellevægge og giver planteceller en stiv struktur. På den måde kan planter holde sig oprejst kun ved hjælp af saftspændingen i deres celler. Cellulose består af lange, uforgrenede kæder af glukosemolekyler. Glukosekæderne er desuden forbundet til hinanden på tværs med mange hydrogenbindinger, så der dannes en fast struktur – se figur 1.

Glukosemolekylerne i cellulose er bundet sammen, så de sidder omvendt i forhold til hinanden – hvert andet glukosemolekyle i kæden sidder så at sige "på hovedet". Menneskers fordøjelsesenzymer passer ikke sammen med denne konfiguration, og derfor kan vi ikke nedbryde cellulose. Cellulose i kosten medvirker i stedet til, at fødens lettere bevæger sig gennem fordøjelsessystemet. Cellulose udgør en stor del af de kostfibre, der findes i menneskers kost.

Stivelse

Stivelse er det mest...