Gyges og Kandaules (om Kroisos' ophav)

Her får du hjælp til at analysere historien om Gyges og Kandaules, der står i 1. bog af Herodots Historie, kapitel 6-14. Den fungerer som forhistorie til selve fortællingen om kong Kroisos og er med, fordi Gyges er Kroisos’ forfader.

Resumé

I sin undersøgelse af årsager til fjendskabet mellem grækere og barbarer fremhæver Herodot kong Kroisos af Lydien. Han var nemlig den første barbar (ikke-græker) til at underkue grækerne i Lilleasien, som han tvang til at betale skat. Før Kroisos' tid var alle grækere frie.

Herodot fortæller om Kroisos’ slægt, mermnaderne, og hvordan Gyges blev den første konge i denne slægt. Historien handler altså om ophavet til Kroisos’ kongeværdighed.

Tronen i Lydien tilhørte Kandaules, der var af heraklidernes slægt, efterkommere af Herakles. Kandaules mener, at han har den smukkeste hustru i verden, og fortæller sin betroede livvagt, Gyges, om hende. Men det er ikke nok for Kandaules at fortælle, han vil også, at Gyges skal se hende nøgen for at kunne beundre hendes skønhed. Gyges forsøger at undvige. Han ved, at det kan give problemer, fordi det for kvinder var en enorm skam at blive set nøgen af andre end deres ægtemand.

Kandaules forsikrer Gyges om, at det vil gå helt fint, og Gyges går modvilligt med til at skjule sig i kongeparrets soveværelse om aftenen. Da dronningen går i ...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind