Fortolkning og sammenligning

Begge digte afviger fra en stereotyp fremstilling af kærligheden

Der er næsten 150 år imellem Aarestrups “Til en Veninde” og Nordbrandts “Med naturen”. Den fremstilling, som et kærlighedsdigt giver af kærligheden, vil altid være farvet af den historiske kontekst, digtet blev til i. Hvor Aarestrups digt fra 1838 er fra romantismen, er Nordbrandts fra 1985 præget af modernismen og postmodernismen. 

Alligevel er de to digte ens, i den forstand at de hver især giver en fremstilling af kærligheden, der afviger fra den mere stereotype fremstilling af, at kærligheden altid er ren og problemfri.

Emil Aarestrups “Til en Veninde” er ved første øjekast et ret klassisk kærlighedsdigt: Kvinden i digtet beskrives højtideligt og tilbedende i kraft af metaforer, og vi får indtryk af, at jeget er helt forgabt i kvinden. Billederne, han trækker på for at beskrive hende, er fx “en Drøms ætheriske Musik” (l. 4) og “en Strøm af Blomsteraande” (l. 7), hvilket er nogle både smukke og feminine billeder.

Men samtidig er jegets beskrivelse af kvinden og kærligheden til hende stærkt bundet op på hendes krop. Hun bliver altså tilbedt i kraft af jeget...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind